« Tilbage til søgeresultaterne
Mindefest over Fredrika Bremer
Den 17. August fejredes af Fredrika-Bremer-Forbundet en smuk og stemningsrig Højtid i Anledning af Hundredaarsdagen for den Kvindes Fødsel, hvis Navn Forbundet bærer. I det skønneste Sommervejr kørte de mange, der havde givet Møde, i Vogn til det flere Mil fra Hovedstaden beliggende Årsta, Fredrika Bremers Fædrenehjem. Her i den smukke Park og i de Værelser, (som endnu staar urørte fra den Tid), hvor Fredrika gennemkæmpede sin Barndoms Sorger og sin Ungdoms Kampe, og hvor hun tilsidst i Fred lukkede sine Øjne, fejredes under Sang og varmt følte Taler en Erindringens og Taknemlighedens Fest.
At tolke for Kvinden og Samf.’s Læsere Fredrika Bremers Betydning behøves vel næppe. Tanken paa denne sjældne Kvinde giver mig dog en usøgt Anledning til at minde om den Kjendsgerning, at, selv om Udviklingen, trods alt som vil hæmme den, gaar sin lovbefalede Gang gennem Tiderne, saa er den dog i sin Retning og Idéfylde afhængig at den Personligheds Dybde og Genialitet, som bærer den frem. I vor Tid, da der næsten drives en Art Afguderi med »Udviklingen«, kan det være godt at huske det. Den er visselig den stærke Strøm, som vælter det skrøbelige Menneskeværk over Ende, men kun indtil den dygtige Kanalgraver kommer, der evner at tæmme den og lede den ind paa Veje, som spreder Livsens Fylde over den golde Mark. Og en saadan Banebryder var Fredrika Bremer.
Intetsteds er vel Kvindefrigørelsens Idé bleven baaren frem paa en mere storslaaet, almenmen-neskelig Grundvold og befriet fra alt det bitre og smaalige, som saa let vil klæbe sig ved den; ogsaa har Kvindesagen i Sverrig aldrig antaget Karakteren af en Strid imod Manden; det mærkelige indtraadte her, i det mindste i den første Tid, at Bevægelsen fik flere Tilhængere blandt Mændene end blandt Kvinderne, og at den fremdeles aldrig har savnet virksomme Forkæmpere blandt de oplyste og fremragende Mænd. Som et Udtryk herfor staar den Række af Reformer paa Lovgivningens Omraade, der begyndte 1856 med Erklæringen om Kvindens Myndighed og kulminerede 1864 med Udvidelse af den kommunale Valgret ogsaa til Spindesiden. Og som Sagen blev baaren frem i Alvor, saaledes blev den ogsaa modtaget, og har derved undgaaet det Latterlighedens Præg, som vi kender fra andre Lande. Fredrika Bremer satte fra første Øjeblik sin Sjæls rene og sunde Præg paa Bevægelsen, og den mærkes end i Dag.
Hun skriver i et Brev:
»Öppna för kvinnorna friheten och alla dess banor, öppna dem vida som morgenrodnadens portar! En guddomlig dragning skall alltid föra flertalet af kvinnor til hemmets härd, till familjelifvets innerlighet, till att blifva mödrar eller fostrarinnor. Men de skola under frihetens system blifva det med ett högre medvetande. Och de, som välja andra banor, skola som goda medborgarinnor likväl forblifva kvinnor d. v. s. så vida ordet har någon djupare mening-: mänskliga väsen, i hvilka hjärtats lif har öfvervigt. «
