« Tilbage til søgeresultaterne

Med udenlandske Briller

« Se emneord

En bekendt amerikansk Journa­list, William E. Curtis berejser i denne Tid de skandinaviske Lande. I Breve til The Chicago Record-Herald giver han bl a. en indgaaende Skildring af Norges kommunale For­fatning og en meget anerkendende Fremstilling af den Sejr, de norske Kvinder nylig har vundet m. H. t. Stemmeretten. Han forbauses svar­lig over den Mængde Arbejde, de skandinaviske Kvinder kan udføre, og mener, at det vilde være sundt for amerikanske Ægtemænd (hvorfor ikke hellere for Konerne ?) at se dette. Det synes dog - at dømme efter følgende Slutning paa en af hans Artikler - at han maa have en Fejl paa Øjnene eller i hvert Fald bruge Forstørrelsesglas, hvilket maaske er god journalistisk Skik i Amerika. Han skriver følgende:

I Holland, Belgien og Danmark har jeg set Kvinder spændte for tungt læssede Kaner sammen med baade Hunde og Æsler, mens Manden, Sønnen eller Faderen gik ved Siden og »kørte« dem. Jeg har dog endnu aldrig set Manden sidde paa den Vogn, Konen trak men jeg tvivler ikke om, at trofaste og kær­lige Hustruer ofte saaledes trækker om med deres Mænd, naar disse er trætte eller fore­trækker at køre fremfor at gaa. Dette hus­lige Samarbejde indgyder Beundring for Kvin­derne og berettiger dem til Stemmeretten. Tænk, hvor en Kvindes Hjerte maa svulme af Glæde, naar hun om Aftenen kommer ind fra Kartoffelmarken og ser Ægtefællen sidde paa Trappen med Piben i Munden, rede til at rose hende for den Mængde Kartoffelrækker, hun har hyppet eller til at prise hendes Handelstalent, naar hun kommer fra Torvet efter at have slæbt sit Smør og Ost derhen paa en Kærre!

Mulig vil denne Tingenes Tilstand ikke vedvare efter at Kvinderne har faaet Stemme­ret. Man siger mig dog, at indtil videre er der ikke Tegn til Oprør, og at efter al Rime­lighed vil de norske (!) Kvinder vedblive at arbejde i Marken som før uden Hensyn til de nylig erhvervede Rettigheder.

Overdrivelserne er til at tage og føle paa; men det er jo forøvrigt ikke første Gang, der bliver peget paa, at Kvinderne paa den anden Side Vandet indtager en ganske an­den Stilling end i det gamle Europa.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner