« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelige Fabriksinspektører
Da Meddelelsen om Udsigten til at faa kvindelige Fabriksinspektører kom efter sidste Nummers Slutning, saa at den maatte sættes paa en ret afsides Plads, er den mulig undgaaet nogle Læseres Opmærksomhed, og vi gentager den derfor her.
Til de 5 ledige Bestillinger som Inspektører under Arbejds- eller Fabrikstilsynet, kan Ansøgninger indsendes baade fra Mænd og fra Kvinder. Lønnen er 2000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 200 Kr. til 2,800 Kr.
Kv. og Samf. har saa ofte gjort sig til Talsmand for det ønskelige i at faa kvindelige Tilsynshavende ved de Fabrikker, hvor Kvinder arbejder, at Udsigten til nu virkelig at faa dem, maa hilses med Glæde. Deres Ansættelse vil i denne Henseende stille os paa lige Fod med Lande, hvor de allerede i flere Aar har haft dem, f. Eks. England og Tyskland.
Om Ansættelsen finder Sted vil jo først og fornemmelig afhænge af, om tilstrækkelig kvalificerede Ansøgerinder melder sig. Det er aldrig let at være Foregangsmand og ikke lidet vil afhænge af de første kvindelige Fabriksinspektørers Evne, Dygtighed og Takt. Vi vil haabe, at det maa gaa hos os som i England, hvor de kvindelige Tilsynshavende fuldt ud have svaret til de Forventninger, man stillede til dem, og vi vil endvidere ønske, at de maa finde Støtte hos Arbejderskerne, hvis Tarv de er sat til at varetage. Meget vil ogsaa afhænge af den Tillid og den Oprigtighed, hvormed disse vil henvende sig til de Tilsynshavende. Men mødes begge Parter i en ærlig Stræben efter at overholde Loven og paapege Mangler, som det er muligt at raade Bod paa, er der ingen Tvivl om, at Foranstaltningen vil bære gode Frugter.