« Tilbage til søgeresultaterne
Ind- og Udland
Soc. Praxis indeholder en længere Artikel om Tjenestepigebevægelsen i Berlin. Der findes to Foreninger: Hilfsverein für weibliches Hauspersonal, som er ældst og tæller 300 Medlemmer, og Verein Berliner Dienstherrschaften und Dienstangestellten, der tæller 240 mandl. og kvind. Tyende samt 340 Arbejdsgivere som Medlemmer. Begge Foreninger staar i venskabelig Forbindelse med hinanden og udmærker sig begge ved at savne politisk Farve. Deres Maal er rent socialt og gaar ud paa at hæve Tyendets Stilling i borgerlig Henseende, at faa Arbejstiden reguleret, Tyendeloven revideret eller helt ophævet og paa at erhverve Rettighed til at benytte Statens Syge- og Ulykkes-forsikning. Meget sjeldent høres der Klager over for knap Løn eller Fordringer om højere. Den første Forening bestyres helt af Tjenestepiger. Den ejer en Hjælpekasse paa 900 Kroner, der er bestemt til at være Grundlaget til et Hjem for arbejdsløse eller arbejdsudygtige Tjenestepiger.
Begge Foreninger søger at skaffe Medlemmerne gode Fornøjelser og foranstalter Skovture o. lign.
England. Sygeplejerskerne under Krigen. I et Telegram fra Lord Roberts findes følgende Udtalelse, offentliggjort i det engelske Blad, Gazette: »Søstre! Det er vanskeligt for mig i faa Ord at skulle give Udtryk for den dybe Følelse af Taknemlighed, som Sygeplejerskerne har indgydt alle, der har kæmpet i Syd-Afrika. Den Opofrelse og Dygtighed, det Mod og den Udholdenhed, som saa vel Hærens egne Sygeplejersker som Sygeplejeorganisationer fra Kolonierne har udvist, har opfyldt mig med Beundring og tilfulde bekræftet den Mening, jeg har haft med Hensyn til den Nytte og den økonomiske Betydning, som en velordnet Sygepleje har for Hæren. Nogle af Sygeplejerskerne ere blevne laante til Hæren af de store Hospitaler i Moderlandet. I et senere Telegram vil jeg meddele Navnene paa de mest fremragende blandt Sygeplejerskerne.«
Blandt disse nævnes i et senere Telegram særlig Frøken Matthews og Frøken Hamman, som plejede de syge en hel Dag under Boernes Angreb paa Lichtenberg d. 3. Marts 1901, uagtet Hospitalet laa indenfor Skudvidde.
(Englishwoman’s review.)
