« Tilbage til søgeresultaterne
Københavns Tjenestepigeforening
Københavns Tjenestepigeforening,
Rosenborggade 13, Stuen. Telefon Nr. 29407.
Undertegnede paatager sig herved Pladsen som…Undertegnede fæster herved………..
Hos…. som....................................................
Gærningen bestaar hovedsagelig af:………………. fra 1ste.......regnet for en maanedlig
Løn af ...... Kost, et godt Værelse
og Renlighed.
NB Ønskes Vask, Strygning, Rengøring og Fodtøjs- Tillige erholdes Frihed hver anden
børstning udført før Kl. 6 Morgen og efter Kl. 7 Aften, Søndag fra Kl. 2. samt en søgn. Aften
betales herfor 25 Øre pr Time (15 Øre pr. 1/2 Time), ( ) fra Kl. 7.
med mindre anden Aftale er truffen.
København, den..........................190 København, den …………………190
Medlems Nr. ………………… ……………………...
Saaledes ser den Kontrakt ud, som Københavns Tjenestepigeforening forlanger at Fruer saavelsom Piger, der er dens Medlemmer, skal underskrive. Kontrakten kan være god nok, forudsat at Fruen bliver den, der paa Siden til venstre foreskriver, hvad Gærningen vil bestaa af. Skal Pigen eller Pigernes Forening gøre det, saa kan Husmoderen ligesaa godt straks melde sig fra at være den styrende i sit eget Hjem, det bliver da dertil hun fæster en Pige.
Meningen er, at Pigernes Forening alene skal være den Domstol, for hvilken enhver Husmoder maa indbringe sine Klager.
I Foraaret 1899 fremkom jeg med Forslag til en Husmødreforening, der kunde danne en Modvægt mod Tjenestepigernes, og for at afballancere Forholdet mellem Husmødre og Tyende skulde da en Voldgift, bestaaende af Udvalgte fra begge Foreninger, træde sammen og dømme i foreliggende Sager. For ikke at sprede de kvindelige Kræfter, der særlig har helliget sig Samfundssager, indleverede jeg mit Forslag til »Dansk Kvindesamfund«,som dog ikke mente, at det paa det Tidspunkt var nødvendigt at danne nogen Sammenslutning af Husmødre, hvorfor jeg, der ikke kunde indse Nytten af halve Forholdsregler, atter tog det tilbage.
En Del Fruer henvendte sig til mig med Anmodning om at bringe det Forslag til en Husmødre-forening, som jeg var fremkommet med paa Dansk Kvindesamfunds Møde om Sagen i Haandværkerforeningen i Marts 1899 til Udførelse. Jeg svarede dem, at jeg var villig til selv at tage fat paa Sagen, saafremt de paagældende Husmødre vilde støtte mig ved straks som Medlemmer af Foreningen at slutte sig til mig samt betale et mindre (5 à 10 Kroner) Indskud for at vi kunde starte den.
Ingen Sag kan arbejdes frem uden Penge. Spørg Tjenestepigerne - de har alle ofret deres Skærv maanedlig for at faa deres Sag frem.
De paagældende Husmødre var ikke modigere, end at ingen turde indmelde sig straks. De trak sig tilbage.
Dengang havde vi Kortene paa Haanden, kunde stikke Trumf igen og følge Trop med den Udvikling, som Tiden har gennemført - Fagsammenslutningen ; - nu er vi sakket agterud. Hvis Kvinderne ikke var saa kortsynede, som de er, saa havde de lært af Arbejdsgiverne, hvad Mangel paa Sammenhold vil sige, og set, at Organisation paa enkelte Punkter i et Samfund er en umulig Tilstand. Alle Parter, enten man hører til »Købere« eller »Sælgere«, maa være organiserede for Ligevægtens Skyld.
Nogle Husmødre har af en vis Ladhed først villet se, hvorledes hele denne Sag formede sig, andre har tænkt, at Sagen vilde dø hen, naar man blot forholdt sig passiv, og en stor Del Husmødre (jeg har selv hørt mange af disse Udtalelser) saa fornemt ned paa Tjenestepigernes Sammenslutning, som om den umulig kunde naa dem, indtil de nu alle maa erkende, enten de vil eller ej, at Sammenslutningen er der.
