« Tilbage til søgeresultaterne

Forslaget om Menighedsraad og Kvinderne

Af: U. Birkedal

« Se emneord

Under den nuværende Regering har Kvindesagens Venner al Grund til at nære lyse Forhaabninger. Første­ministerens Tale ved Festen i Eksercerhuset pegede tydeligt i Retning af en Udvidelse af den kommunale Valgret, og det er utænkeligt, at Kvindernes naturlige Krav paa Lige­stilling med Mændene ikke skulde finde Tilslutning i det folkevalgte Ting, om end det priviligerede Første­kammer holder igen saa længe som muligt.

Imidlertid vil der i den allernær­meste Fremtid, uden al Tvivl i den Samling, som nu er begyndt, komme til at foreligge Spørgsmaal om Kvin­dernes kirkelige Valgret, og hvad Omfanget af denne Valgret angaar vil den blive betydeligt større end den kommunale, der selvfølgeligt for Kvinder som for Mænd bliver knyttet til visse økonomiske Betingelser. Den kirkelige Valgret kan, i Følge Sa­gens egen Natur, ikke blive afhængig af slige Vilkaar som egen Arne og Skatteydelse. I Sognemenighedens Sager kan der kun spørges om en vis Alder samt om Hæderlighed og Ret til at nyde Kirkens Goder.

Det Forslag om Menighedsraad, som Kultusministeren ventelig fore­lægger straks i Samlingens Begyn­delse, fortjener derfor den allerstørste Opmærksomhed af alle dem, der ønsker Kvinderne satte paa lige Fod med Mændene.  Naar Sejren her er vunden vil den næste Skanse blive os meget ledere at tage. Det vil nemlig ikke ret vel kunne bestrides, at naat Kvinderne erklæres for jævn­byrdige med Mændene i Sognets kirkelige Anliggender, saa maa de ogsaa, saafremt de fyldestgør de al­mindelige Forudsætninger for kom­munal Valgret, være selvskrevne til at øve Indflydelse paa det alminde­lige verdslige Omraade.

Frisindede Rigsdagsvælgere og Rigsdagsmænd vilde slaa sig selv paa Munden ved her at fastholde Mandkønnets Forrettigheder. En­hver hæderlig, 25aarig, skatteydende Kvinde bør have Stemme ved Kom­munalvalgene, og bør ogsaa - for at tage Skridtet helt ud - være valgbar.

Og derfra gaar Vejen til Rigsdagsvalgene. Vær altsaa vaagne, I Kvinde­sagens Venner, i denne Samling, og glem ikke at holde baade Ministeren og Tingmændene til Ilden, naar Lov­forslaget om Menighedsraad kommer frem for Regeringsbænken! forsøm ikke, I Kvinder, at tage de smaa Skridt, hvis I haaber en Gang at tage det store!

Den 5. Oktober.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner