« Tilbage til søgeresultaterne
EN HINDRING
Op ad en snæver Klippesti
jeg klavrede af Sted
i vigtigt Ærind for mig selv
og mange andre med.
Da løb jeg paa en Fordom,
der mig voldte stor Fortræd.
Mit Arbejd’ var af dem, som ej
Opsættelse tillod.
Min Tid var knap, min Byrde tung,
og mødig var min Fod.
Men dér den Asens-Fordom tværs
i Vejen for mig stod.
Han var saa lang og tyk og bred,
saa ikke uden Skræk
jeg bad ham høfligst flytte sig
en lille Smule væk.
Han smilte bare, og han stod.
der lige dum og fræk.
Saa lagde for det store Bæst
jeg rolig Sagen ud:
det hasted, og jeg frøs, der var
kun denne Sti. - Aa Gud!
jeg talte som en Salomon,
han glo’de som en Stud.
Saa fløj jeg op og skreg og svo’r
og greb i Fyren fat,
og prygled, slog og sparked ham,
til jeg var ganske mat.
Han slog igen - og sad, hvor han
sig én Gang havde sat.
Saa knæled jeg og tigged ham,
og vist endnu jeg laa
paa Knæ, hvis Bønner skulde rørt
en Klods, saa ond og raa.
Bed heller Mindesmærket ned
fra Bunker Hill *) at gaa!
*) Ved Bunker Hill stod den første større Træfning i den nordamerikanske Frihedskrig, og der er rejst et Monument til Minde herom. ,
Dér sad jeg raadvild foran ham
med Sorg og Harm i Sind,
til Solen sank, og Bjærgene
i Taager svøbtes ind –
da kom en Tanke farende
alt som den lette Vind.
Jeg tog min Hat, jeg tog min Stok,
fik Byrden lagt bekvemt,
og nærmed mig Utysket, som
jeg havde rent ham glemt, -
og lige lukt igennem ham
jeg vandred nok saa nemt!
Charlotte Perkins Stetson.
Overs. af U Birkedal.
