« Tilbage til søgeresultaterne
„Videnskaben" gør sig latterlig
I det norske Kvindeblad »Nylænde« af 1. September læses følgende:
„Videnskaben" gør sig latterlig.
Vi læser i »Verdens Gang«, 16. August:
»Kønnets bestemmelse«.
Telegram til »Verdens Gang«.
Berlin, 15. august. Den bekendte professor Schenk fra Wien holdt idag i den internationale zoologkongres foredrag angaaende forudbestemmelse af menneskefosterets køn. Overfor kongressens mange videnskabsmænd deriblandt et stort antal damer, gik forfatteren udførlig ind paa sit emne og opretholdt sin lære, idet han redegjorde for talrige experimenter med dyr, hvilke experimenter beviste rigtigheden af hans teorier (!?), ligesom han nævnte 39 tilfælde med mennesker (Hvad slags mennesker kan dette have været? Formodentlig australnegere) »og af disse havde kun to slaaet Fejl.« (Wer es glaubt bezahlt ein Thaler).
Efter Foredraget fulgte en livlig diskussion, hvorunder blev foreslaaet at foretage et stort antal experimenter med høierestaaende dyr for at faa Sagen bragt paa det rene.
Disse uheldige udslag af den mandlige hjernemekanik er nu saa meningsløse, saa smagløse, - saa sindsforvirrede, at de kun kan mødes med latter. Der gives foreteelser, som er saa vanskabte, at de kun kan vække væmmelse, og de kan kun tilbagevises med spott.
Et latter-kor fra kvinder vilde her være det rette middel til at vække sund sands og menneske-forstand mod dette »videnskabelige« hjernespind.
Vi sad her tre Kvinder sammen, og jeg foredrog, efter ovenstaaende telegram, dette utrolige galimathias - - og vi sendte klingende lattersalver ud over engene, agrene - mod skoven - mod den straalende aftenhimmel i vest!
Kære landsmandinder i by og bygd gør ligesaa!
Send klingende latter, salver af latter - - atter og atter - - ud over engene, agrene, skoven, ud mod luften den himmelblaa?
Heldigvis ser vi*) at dette »videnskabelige« paafund blev mødt med skarp kritik af fremragende videnskabsmænd i kongressen.
*) »Norske Intelligenssedler« og »Aftenposten.
Nei, heldigvis - endnu er ikke den sunde fornuft afgaaet ved døden - - for da vilde jo alle de gale fra samme øieblik blive normale.
En anden gang mer om denne slags »videnskab« - med gaaseøine.
Askehaug, 18. August 1901.
Aasta Hansteen.
Ved at læse ovenstaaende var det mig umuligt andet end straks at tage Pennen for at sige: »Lad være at le af, hvad I ikke forstaar. Det er galt nok at sidde ganske alene og trække paa Smilebaandet ad sine Dumheder, men værre er det oven i Købet at kalde et helt Kor sammen for at begaa Dumheder i Flok og bekendtgøre dem med klingende Lattersalver baade over »Engene«, »Agrene«, »Skoven«, ja end ikke spare den »himmelblaa« Luft. Det er dog temmeligt naivt, ondskabsfulde Mænd vilde kalde det feminint, aldrig at holde noget hemmeligt, men straks trompete det ud over det ganske Land.
Saalænge Kvinden ikke er optraadt som videnskabelig Opdager, eller har deltaget i videnskabelige Undersøgelser, er det dumt af hende at tage Parti for eller imod Theorier, som hun næppe kan bedømme. Hvilke Opdagelser har ikke fra første Færd været udsat for Bornerthed og Grin; husk Columbus, Tyge Brahe, Robert Fulton, Darwin 6. m. a. Deres store, Opdagelser og videnskabelige Granskninger har været Genstand for Haan og Latter. Og ofte har Theorier, der straks blev modtagne med største Mistillid og Skepsis, senere vist sig at være fuldstændig holdbare.
Hvorfor ikke rolig afvente om Videnskaben her kan gøre en Opdagelse, i Stedet for at komme med pjanket Latter som Indlæg i Sager, vi ikke forstaar os paa. Kvinden har haft svært nok ved at erobre sig Plads som Mandens aandelige Jævnbyrdige. - Skal hun nu være saa taabelig selv at give ham Vaaben i Hænde til at drive hende fra det Parnas, hvortil hun efter mange Aars Kamp har tiltvunget sig Adgang ? Jeg kan lige saa lidt som de fleste andre bedømme Schencks Theori - maaske den vil lede til en stor Opdagelse, maaske ikke, men jeg raader hver den Kvinde, der kalder sig en virkelig Kvindesagsven, til at tage Afstand fra den Flok imellem os, der ler af, hvad den ikke forstaar sig paa, thi saa flytter vi os tilbage i Udvikling, kanske helt til den Tid, hvor man troede, at Luften var himmelblaa.
Lad os vogte os for at se Videnskab med »Gaaseøjne.
