« Tilbage til søgeresultaterne

Danmarks første Fabriksinspektrice

« Se emneord

Danmarks første Fabriksinspektrice

Forhenværende Assistent i Køben­havns statistiske Bureau, Frk. An­nette Vedel, hvis Billede vi i Dag bringer vore Læsere, er som bekendt fra 1. December udnævnt til Fabrikinspektrice. Fabrikloven af 11. April 1901 træder imidlertid først i Kraft fra 1. Januar 1902, og Frk. Vedel

vil saaledes først i egentlig Forstand tiltræde sin ny Stilling fra Nytaar.

I Følge ovennævnte Lov kan Indenrigsministeren ansætte indtil tyve Arbejds- og Fabrikinspektører - mandlige og kvindelige. Vi har i et tidligere Numer af »Kvinden og Samfundet« under Rubriken »Spørgsmaal og Svar« gjort udførlig Rede for, hvilke Pligter der paahviler en Fabrikinspektør, og skal derfor her nøjes med at give nogle faa Oplys­ninger om Frøken Vedel, der altsaa er den første Kvinde, der i Danmark sættes til en Fabrikinspektrices an­svarsfulde Post.

Frk. Vedel, der er  født 1863,  er Datter af fhv. Direktør i Udenrigs­ministeriet, Geheimelegations-raad P. Vedel. Hun er Student og Cand. phil. her fra Universitetet og stude­rede i lang Tid Mathematik, først herhjemme under Geheimeraad Andræ’s kyndige Ledelse, derefter i Stockholm hos Professor Mittag-Leffler og andre udmærkede Mathematikere ved Stockholms Højskole, hvor hun selv i nogle Aar var ansat som Amanuensis og docerede Mathematik. I 1396 ansattes hun som Assistent i Statens statistiske Bureau og har siden deltaget i adskillige social­statistiske Undersøgelser. Endelig er hun fra 1. December 1901 udnævnt til Inspektrice ved Arbejds- og Fabrik­tilsynet.

Frk. Vedels Virksomhed vil hoved­sageligt omfatte Tilsynet med det kvindelige Arbejdspersonale paa Fa­briker og Arbejdssteder i København og nærmeste Omegn.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner