« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Uge til Uge

Af: U. Birkedal

« Se emneord

(25. Novbr.- 1. Decbr.)

Rigsdagen.

I Folketinget tilendebragtes Første­behandlingen af den Række Lovfor­slag, som angaar Retsvæsenet. Den Letsindighed, hvormed Ed aflægges, paataltes af Hr. Sv. Høgsbro, og Justitsministeren gav ham Ret i, at Eden burde ombyttes med et høj­tideligt Løfte. Hr. Krabbe vilde have Nævninger ogsaa i Pressesager. Han vilde have den Bestemmelse afskaf­fet, at Dødsdom kun kunde udføres efter kongelig Stadfæstelse; thi ved denne Praksis svækkedes Dommer­nes Ansvarsfølelse. Paa given For­anledning vedkendte Jusitsministeren sig den gyldne Regel, at mange skyl­dige hellere maa gaa fri for Straf end én uskyldig idømmes Straf. - Og­saa den militære Retspleje underkaste­des et højst fornødent Eftersyn. Under Kultusministeriet hører Aandssvageanstalterne. Den bedrøvelige Historie med den jydske Anstalt i Brejning vil endnu være i frisk Minde. Bevillingen blev i uforholdsmæssigt Omfang overskredet. Nu er Tanken i det forelagte Lovforslag den, at Staten giver GI. Bakkehus-Ebberødgaard et Laan paa 120,000 Kr. a 3 ¾  %, og overtager Garantien for Forretningen og Amortisationen af et Laan i nævnte Anstalt paa l Mill. Kr., medens de Kellerske Anstalters Gæld, 50,000 Kr., overtages af Brejningeanstalten og efter Fru Kellers Død forrentes med 4 °/o. -- Dette er et Skridt henimod den eneste for­nuftige Ordning, at nemlig Staten helt overtager dette Anliggende under sin Varetægt. Endnu er kun ¼  af alle Landets Aandssvage optagne paa Anstalterne. Danmark er i saa Hen­seende langt tilbage. Men den voks­ende Erkendelse af, at her foreligger en Samfundssag, finder sit Udtryk i, at mens Staten for 25 Aar siden kun ydede 70,000 Kr. til denne Sag, er vi nu oppe paa henved 400,000 Kr.

Ugens sidste Dag begyndte Første­behandlingen i Folketinget om Skatte­lovene og i Landstinget om Fæste-, Leje- og Tjenestehuse. Herfor vil der dog mest passende kunde gøres Rede næste Gang, da et samlet Overblik over disse højvigtige Anliggender først da er muligt.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner