« Tilbage til søgeresultaterne
Litteratur
Vilh. Høm: Jul paa Landet. 2. Oplag. Hagerups Forlag. 287 Sider.
En rigtig Julebog med let og fornøjelig Læsning paa Tider hvor man ikke just har Tanke for Løsningen af særlige Problemer eller gider læse Bøger med Tendens. Den egner sig til en smuk Julegave for ikke altfor forvænte Ganer - nærmest for helt Unge eller for helt Gamle. Indholdet kunde uden Skade have været noget mere sammentrængt.
Anna Erslev. Lehnsmandens Hus. Andr. Fred. Høst & Søns Forlag. - Skuespil fra
Reformationstiden.
Forfatterinden giver her et Billede af Brydningen mellem Papismen og Luthers Lære, og viser, hvorledes Forholdet mellem Moder og Datter er ved at opløses, da den katholsk-fanatiske Fru Kirsten opdager at Datteren ikke blot har valgt sig en Hjærtenskær blandt Kætterne, men endog i Smug har læst og følt sig tiltrukket af det nye Testamente. Under Faderens Bortrejse sender da Fru Kirsten sin Datter i Kloster, hvor hun pines halvt til Døde ved Piskeslag og Indespærring, da hun ikke vil tage Sløret. Hun befries dog af sin Hjærtenskær og føres til Forældrene, der har troet hende død - pint ihjel.
Dette Skuespil - væsentlig beregnet paa Ungdommen og Folket - har en rask fremadskridende Handling og en livlig Dialog, der gør det egnet til Opførelse, men Sproget er for moderne for Tidsalderen, og det har en historisk Mangel, der er vildledende, d .e. de unge Piger sidder og morer sig med »Leverrim« der først fremkom i Literaturen over 100 Aa efter. Der tales i Klosteret om Pandekager med »hvidt Sukker« - er det ogsaa historisk, at vi her i Landet havde Raffinaderier paa den Tid; i Tyskland eksisterede der ganske vist nogle i det 16. Aarhundrede, men ved Reformationstiden har sikkert foruden Sirup her kun været brugt det mørke Rørsukker. - Ordet »Adbyrd« for Adfærd lyder mærkværdigt – men man kan dog ikke benægte Muligheden af, at et saadant Ord har været gængse. - Trods de her paapegede Unøjagtigheder frembyder Stykket en sund og underholdende Læsning for Ungdommen.
V. S.
Johanne Munter: Crysanthemum. Gyldendalske Forlag.
Ligesom denne Blomst fra det fjerne Ørige har en forunderlig Farvepragt i dens forskellige Arter, har Fortællingerne fra Æventyrlandet det ogsaa. Japan er netop Æventyrets Land, en Blanding mellem det gamle fantastiske, brogede og saa naive Liv og den nymodens Stræben og Flid og netop saaledes ser vi enhver Fortælling derfra.
Der er noget nydeligt, blomsteragtigt ved dem, men Tankerne og Følelserne er dog fremmede for os i mangt et Tilfælde. Man bevæger sig mellem Sagn og Overlevering paa den ene Side, og paa den anden Side har vi Virkeligheden.
Man læser disse Fortællinger med Lethed og med Fornøjelse, de aabner Blikket for det dragende, der er ved dette magiske Land, hvor det yndefulde er forenet med den nedarvede Hengivenhed og Offerberedvillighed, men man savner uvilkaarlig det umiddelbare Indtryk.
Forfatterinden har jo ikke øst fra det originale Sprog, og det føler man formeget. Ved at læse en direkte Oversættelse faar man noget andet; den umiddelbare Duft og Poesi taber altid ved en Genfortælling, men selvfølgelig mere ved en dobbelt Oversættelse; Versene er saaledes altfor evropæiske.
Vi anbefaler imidlertid Bogen med Fornøjelse og Glæde, den bringer et Pust fra den pragtfulde Blomsts Hjemland, saaledes at man faar Lyst til at se mere og høre mere fra »det østlige Riges« blomsterklædte Bjerge. S.
