« Tilbage til søgeresultaterne
Kunsten overført paa Legetøjet
Politipræfekt Lépine i Paris har udsat en Præmie for Modeller til Legetøj, idet han herved haaber at yde Legetøjsfabrikanterne en Haandsrækning under deres Konkurrence med det tyske Legetøj. Det er særlig Kunstnerne, han har henvendt sig til, og disse har ogsaa indsendt baade Tegninger og Figurer i Gibs, saa der er foranstaltet en hel Udstilling af disse Sager. Den berømte Slagmaler Detalje, har saaledes lavet en Soldat, hvis Uniform er halv fransk og halv russisk. Gérome har modelleret en aldeles brillant Grønthandlerske; men Udstillingens Clou er dog en Abe af Frémiet. Denne fremragende Billdhugger,hvis kvinde røbende Urang-Utang er verdensberømt, har udstillet en Marekat, der bemægtiger sig en Suppeterrin, idet den staar med den ene Fod i Suppen medens den haler et Stykke af en Høne til sig. Udtrykket i Abens Ansigt er uimodstaaelig komisk, og den hele Komik forhøjes ved Cylinderhatten, den har paa Hovedet. Hatten har en slaaende Lighed med Hovedbedækningen hos en af Kunstnerens Kolleger, og i Abens Ansigtstræk genkender man en af Beboerne i den zoologiske Have.