« Tilbage til søgeresultaterne
Litteratur
Fanny Tuxen: »Forviklinger«.
(H. Hagerups Forlag, 143 S.) Naar en Bog skal bedømmes, vil Dommen meget bero paa hvad Maalestok, der anlægges.
Tages der ene kunstneriske Hensyn, træder Fordringen til »literær Værdi« i første Række, bliver Dommen ofte ugunstig; men lægges der mest Vægt paa det gode, sunde, sympatiske, eller det livligt underholdende, da kan der afsiges en god Dom.
Maalt med den sidste Maalestok maa Fru Tuxens »Forviklinger, kaldes en god Bog. Hun vil noget godt og fortæller livligt og underholdende, somme Tider lidt vel søgt og romantisk, f. Eks. den Scene, hvor Bogens Heltinde dristigt gaar løs paa den vilde Tyr; men Forfatterinden forstaar at knytte Handlingens forskellige Traade saaledes, at Læseren holdes i Spænding lige indtil »Forviklingerne« i Bogens Slutning løses. Edith Vernau er en smuk Skikkelse, vel værd at efterligne - et ganske andet Ideal end de »Heltinder«, der figurerer i de moderne Bøger.
Der kan maaske indvendes, at saadanne Kvinder findes sjældent, men de findes dog. Og er det ikke netop et af de gode Bøgers Formaal, at fremdrage det smukke og gode her i Livet?
Fortællingen er noget tør og poesiløs, mangler ganske Naturskildringer. Kender Forfatterinden maaske den Svaghed, mange Unge lider af, idet de blot jager efter Handling og overspringer det beskrivende? Hun skriver vel nærmest for de unge Piger, har blandt disse sin store Læsekreds; men Bogen lider ved denne Mangel - Billedet mangler Ramme.
Alt i alt kan den dog anbefales og vil sikkert ligesom Fru Tuxens tidligere Bøger være en kærkommen Gave paa Julebordet.
