« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Landkredsene
Ry.
(Sluttet.)
Grundtvigs frisindede Kristendom og hans Kærlighed til de brede Lag i Folket, blev denne Grundvold, hvorpaa Skolerne opførtes. Samtidig prægedes Bevægelsen i folkelig Henseende af Kristen Kold (man tør vel næsten sige vor Tids Diogenes). I alt Fald var han angst for Kulturen, og det skyldtes ham til Dels, at man den Gang fandt, at Overklassen ikke maatte løfte Underklassen op til sin Kultur, men skulde stige ned og dele Kaar og Skik med Bønderne. Disse Tanker førte til en Del Overdrivelse, saa man f. Eks. fandt det uforligeligt med Folkelighed at spise paa
hver sin Tallerken, man skulde lange til et Fad. Mange lignende Smaatræk satte Præg paa en Del af de første Højskoler og deres Elevers Dragt og Fremtræden. Dette skabte i uforstaaende Kredse den Latter, som i Reglen følger enhver ny Sag, om den end er aldrig saa god.
Disse Overdrivelser er tilbagelagte, denne Angst for Kulturen; men selvfølgeligt har det præget Skolerne, at de opstod fra neden, var Friluftsplanter, født af Folkets Trang, baarne af Mænd, som ikke tænkte paa sikker Levevej og Pension. Det var Tider, da Begejstringens Bølger gik højt. De naaede op til de højere Samfundslag, hvor Akademikere opgav al Udsigt til det faste Levebrød, opgav Privatlivets Fred, rejste bort fra de intelligente Lag ud paa Landet og bosatte sig der og levede sammen med Bondeungdommen. Hvor tarveligt de den Gang maatte leve! Sigtebrød var der kun Raad til om Søndagen, og Middagsmaaltidet var der liden Afveksling i. Det bestod nærmest af Flæsk og Pandekager, efter at Mælkemaden havde lagt en solid Grund.
Arbejdet forsattes med Velsignelse, forandrende sig efter Tidens Fordringer med Hensyn til Kost, Logi og Kravet om Kundskaber (hvad der selvfølgelig i den begrænsede Tid kun naaes lidt af), men bestandig hvilende paa de gamle Grundpiller.
Naar en Gærning lykkes, vinder den efterhaanden Anerkendelse. I den Henseende har Højskolen faaet blide Kaar imod tidligere baade i den økonomiske Støtte og den Anerkendelse, som Staten yder den.
Hjemvendende Elever faar stadig det Spørgsmaal, allerede i Kupeen møder det dem:
»Hvad har I saa lært paa denne Skole?«
Opholdet var kort. .Hullerne store, saa det er smaat, hvad der er naaet af Kundskaber. Stilebogen har faaet lidt færre røde Streger. I Regnebogen kom man ikke saa langt især for Pigernes Vedkommende, derimod længere med deres Haandarbejde, der som den eneste egentlige Frugt af Arbejdet ligger i Kufferten. Vandt den unge Elev gennem hvad han eller hun hørte og oplevede i Samlivet, mere Livsmod, der gav sig Udslag i, at vedkommende fandt Livet mangfoldigere, rigere og alvorligere end før, ja, saa var meget naaet, og saa højt sigter Højskolen.
