« Tilbage til søgeresultaterne
Tjenestepigesagen
I Henhold til Artiklen i sidste Numer af Bladet fremkommer herved Uddrag af Forslaget til »Love og Bestemmelserne for en Husmoderforening«..
Efter Omtale af Foreningens Formaal og dens indre Styrelse, saasom Valg, Generalforsamling, Pengemidlerne samt de enkelte Medlemmers Forhold og Pligter overfor Foreningen saavelsom dennes Ansvar baade lige overfor Medlemmerne og for Tredjemand, gaar man over til Bestemmelserne, der direkte vedrører Tyendeforhold, hvilke i denne Sammenhæng har Interesse.
Foreningen opretter et Kontor, hvortil ethvert Medlem er pligtig at indsende Oplysninger om det Tyende, de beskæftiger, om dets Navn, Alder, Lønningsforhold, Opsigelsesforhold, saavelsom med Antagelse, Afskedigelse og Opsigelse af Tyendet.
Ethvert Medlem har Ret til paa Kontoret at indhente de Oplysninger, det maatte ønske om Tyende, saalænge de benyttes paa tilbørlig Maade. Bestyrelsen afgør, om der er sket Forseelse i saa Henseende, og kan i saa Tilfælde fremtidig forbyde Vedkommende Adgang til Oplysninger
Ligesom ethvert Medlem kan indberette til Foreningens Kontor om formentlige Overgreb fra Tyendes Side, har Kontoret Forpligtelse til at modtage Klager fra ethvert navngivet Tyende.
Bestyrelsen skal, naar den formener det nødvendigt, undersøge de Klager, der maatte indkomme.
Den til enhver Tid gældende Tyendelov er Grundlaget for Tyendeforholdet, men ethvert af Foreningens Medlemmer har Forpligtelser til at følge efternævnte Regler lige overfor Tyendet:
1) Den sædvanlige Arbejdstid maa ikke overskride 14 Timer i Døgnet; men af disse skal Tyendet have Lejlighed til i de 2 Timer at bevæge sig i fri Luft eller at beskæftige sig indenfor Huset for egen Regning med hvad, det maatte finde formaalstjenligst.
2) Paa Vaske-, Stryge- og Rengøringsdage bør selve Arbejdstiden ikke overskride 8 Timer.
3) Barnepiger og Ammer skal der gives passende Lejlighed til Bevægelse i fri Luft og til Hvile, uanset foranførte.
4) Søn- og andre Helligdage skal der gives Tyendet Lejlighed til at deltage i Gudstjeneste, i Møder og til anden Frihed, saa ofte og saalænge den almindelige Husorden tillader det.
5) Husmoderen bestemmer Arbejdstiden og Friheden; saavidt muligt skal det dog fastsættes ved Tyendeforholdets Indgaaelse.