« Tilbage til søgeresultaterne

Ind- og Udland

« Se emneord

Dansk Kvinderaad. I »Dansk Kvinderaad« er optaget  Dansk Kvindesamfunds Husmødreforening, der har til Formaal at faa unge Piger ved deres Udgang til de københavnske Kommuneskoler oplærte til Hus­gerning i gode Hjem paa Landet eller i Provinsbyer.

Ved sit sidste Møde, 14. December, ved­tog Kvinderaadet en Henvendelse til Justits­ministeren med Anmodning om at tage Hen­syn til en Række nærmere formulerede Punkter ved Udarbejdelsen af det bebudede Lovforslag om Forsorgen for vanartede og forbryderiske Børn.

- Dansk Kvinderaads Formand har fra »The National American Womans Suffrage Association« (Kvindelig Valgretsforening)’s ’Formand Mrs. Carrie Chapman Catt mod­taget en Opfordring til at faa Danmark re­præsenteret paa den Valgrets-Kongres, nævnte Forening arrangerer i Washington 12.-18. Februar 1902. Mrs. Catt siger i sit Brev: »Vi har læst i amerikanske Blade, at Dan­marks Præmierminister har sagt, at en af hans ny Administrations Pligter vil være at give de danske Kvinder kommunal Valgret. Paa Grund af denne Sagernes Stilling er vi i særlig Grad interesserede i at kunne tælle en Kvinde fra Danmark mellem vore Dele­gerede.« - Der ventes Delegerede fra Eng­land, Canada, Australien, Indien, Rusland, Tyskland, og maaske fra Norge, Sverige, Holland og Frankrig. Vedlagt var en Række Spørgsmaal om danske Kvinders Stilling i retslig, social og andre Henseender, som øn­skedes besvarede i en Beretning til Kon­gressen.