« Tilbage til søgeresultaterne
Ugifte Mødre
Hr. Uffe Birkedal har i »Politiken« for den 21. Decbr. rejst et Spørgsmaal, som samtidig er begyndt at komme frem i flere andre evropæiske Lande. Det er de »uægte« Børns og deres Mødres fortvivlede Stilling i vore Samfund. Han spørger, om Moralen virkelig fordrer, at der hvert Aar skal forekomme saa og saa mange Barnemord. Thi hvad man end vil mene om det gængse Sædelighedsbegreb, saa vil der som forhen vedblive at finde et betydeligt Antal Barnemord Sted hvert Aar, nærmest som Følge af den Behandling, de ugifte Mødre udsættes for af deres Omgivelser. Men disse forfærdelige Ting kan forhindres ved, at Samfundet tager sig af Mødrene i Stedet for at sparke til dem. Der maa drages Omsorg for, at ugifte Mødre har et Tilflugtssted, hvor de og Børnene har den fornødne Hjælp og Pleje baade før og efter Fødslen. De, der i Moralens Navn vil gøre Indvendinger, maa først besvare det Spørgsmaal, om det er nødvendigt at opretholde Moralen ved Hjælp af Barnemord, thi udenom det slipper man ikke under vore nuværende Samfundsforhold.
Noget ganske lignende arbejdes der for i Frankrig. Det har før været fremme her i Bladet, hvorledes man i forskellige Retninger søger Midler til Bekæmpelse af Folkemængdens Aftagen. Blandt disse mener man, det virksomste vil være at værne om de Smaabørn, der plejer at gaa en altfor tidlig Død i Møde. Enhver Kvinde, der bringer en Medborger til Verden, skal Staten belønne ved at værne om hende og Barnet, saa længe det behøves. Ikke skal der spørges om Trang og Værdighed. Enhver Moder, som melder sig, skal optages i de dertil indrettede Asyler. Man kender de uhyggelige Forhold, hvorunder Plejebørn er bleven anbragte, om ikke fra andet saa fra Zolas Bog: »Frugtbarhed«, hvori beskrives en hel Landsby, der lever af at modtage Plejebørn og skaffe dem af Vejen paa bekvem Maade. Man foreslaar nu, at enhver, der har et Plejebarn i Huset, skal staa under Statens Kontrol og være undergivet tvungent Lægetilsyn. Adskillige Deputerede har Lovforslag inde, som vil blive drøftede i Løbet af Vinteren.
Endog fra Rusland forlyder det, at Lovgiverne sysler med Reformer til Fordel for »uægte« Børn., Man vil der give dem Ret til at bære deres Faders Navn og lade dem faa lovlig Del i den Arv, der tilfalder deres »ægtefødte« Søskende.
Ogsaa i Schweitz er Sagen fremme. De ugifte Mødres Krav paa at kaldes Frue i Stedet for Frøken har før været omtalt her i Bladet.
Spørgsmaalet ulmer rundt om i alle Landene; snart vil det blusse op i Flammer over hele Linjen. Da maa der gøres noget for dem, som i lange Tider har lidt under og er gaaet til Grunde ved Samfundsmoralens Rigorisme. Den Anskuelse, at Usædelighed derved fremmes, og en Overbefolkning vil blive Følgen, trænger endnu til Bevis. Livet former sig anderledes, end Filosoferne spaar.
