« Tilbage til søgeresultaterne
Et Par Bemærkninger om Kvindens Stemmeret
Efter at de norske Kvinder har gjort et sikkert Skridt frem paa Vejen til politisk Ligeberettigelse, begynder vi danske ogsaa at se med lysere Haab paa vort Arbejde. Deres Sejr har givet os nyt Mod, om vi end mærker Modstanden levende og stærk, og ofte maa væbne os mod den endnu saa almindelige Affærdigelse: »Der er saamænd næsten ingen Kvinder, der forstaar sig paa Politik eller kan arbejde offentlig, det ligger ikke for dem, de har deres Arbejde i Hjemmet, lad dem nøjes med det!»
At det endnu ikke er den største Del af Kvinderne, der forstaar sig paa Politik eller kan arbejde offentlig, er jo kun den naturlige Følge af, at vi har været udenfor saa længe, - kun har maattet arbejde indirekte - og det er en meget daarlig Maade at arbejde paa.
Muligt er det ogsaa, at der endnu kun er forholdsvis faa Kvinder, der ved, hvad Retfærdighed i Ligeberettigelse for os vil sige, - men nogle er der.
Foreløbigt er det kun Retten til at faa Døren lukket op, vi fordrer, saa alle Mennesker staar ens overfor Adgang til at arbejde med i, hvad der angaar os alle lige meget. De der ikke kan være med, holder sig nok borte, men naar vi kommer ind, vil det saavist vise sig, at der findes Kvinder, som sidder inde med Evner og aandelige Kræfter, der kan stilles lige med Mandens, - og at der sikkert er Værdier, som nu ligger unyttede hen, og det er sørgeligt, for der trænges altid til sunde og gode Kræfter.
Sandsynligvis kommer kun faa med straks, naar Adgangen bliver aabnet for os, men det gør ikke noget, for vi kan vide, at det er de stærke og modige, der gaar fremmest, og de vil lukke Øjnene op paa dem, der ikke ser frit og klart. Alle, der egner sig dertil, vil møde til det politiske Arbejde, Arbejdet for Samfundet. Det er jo langtfra alle Mænd, der har Anlæg for offentligt Arbejde, hvor kan det saa være en Anke mod vor Fordring, at vi ikke alle egner os dertil. Lad os faa Stemmeret og Valgbarhed, og det vil vise sig, at nogle er der.
Politikken - der aabner Døren for store Vidder - vil med Tiden tage vor Interesse ganske paa samme Maade, som den nu tager Mændenes. Manden plejer ikke at forsømme sine Forretninger, fordi han er livlig politisk interesseret, det vil Kvinden heller ikke gøre.
Der burde være en langt varmere og ivrigere Interesse hos Kvinderne for denne Sag, end der er, - vi maa opdrages til at faa den. Vi kan sammenligne Arbejdet derfor med Forældres Bestræbelser for Børnene, der skal lære at læse, regne og skrive - det er ikke morsomt straks, senere ved de, at det vilde være en Ulykke for dem, om de ikke havde lært det. Interessen kommer for det, man lærer at kende og lever med og i.
»Kvinderne har deres Arbejde i Hjemmet,« hedder det ogsaa, »lad dem nøjes dermed!«
Mon dog ikke den Kvinde, der kan tale med sin Mand om mere end det, der ligger indenfor Hjemmets Mure, gør Livet rigere for ham end den, der beder Manden om endelig ikke at tale om Politik, da hun ellers straks bliver søvnig?
Mon det ikke ogsaa er godt, at Moderen kan tale med sine Børn om Samfundets store Interesser, som er hendes og vil blive Børnenes? Det vil udvikle dem og længe binde dem til Barndomshjemmet.
Ofte har vi følt os krænkede ved den meget almindelige nedladende Tone, hvori Mændene debatterer Politik med Kvinderne, - det er Mændenes Omraade - deres alene. Dog er der heldigvis Mænd, som ser frisindet og klart paa vor Sag, og som kan og vil virke for den. Dem skylder vi stor Tak, thi vel er det kun simpel Retfærdighed, men det er ikke let at kæmpe mod Fordomme.
Vort sikre Haab er det, at med Stemmeret og Valgbarhed - lige Ret for Mænd og Kvinder - vil følge Lykke og Velsignelse for Samfundet.
Opfyldelsen af vore Ønsker er et Tidsspørgsmaal, der vel for en Del vil bero paa, hvor stærkt Kravet er, - paa de danske Kvinders Interesse eller Lunkenhed. Lad Kravet kun være stærkt og stort, - vi arbejder jo ikke blot for os selv, men ogsaa for de kommende Slægter.
