« Tilbage til søgeresultaterne
Drukket Gift
Da jeg antager, at der er mange, som i »Kvinden og Samfundet«s Nr. 2 med Deltagelse har læst om den stakkels Kvinde, som paa Grund af de sørgelige Forhold i Hjemmet forsøgte at tage sig af Dage ved Gift, glæder det mig at kunne meddele, at Margrethe Christiansen efter 10 Dages Ophold paa Hospitalet atter kunde udskrives, og at hun, takket være den store Imødekommenhed, hun mødte, særlig fra Overpræsidentens og Politiets Side, efter c. 8 Dages Forløb atter fik Separationsbevillingen i Orden, saa hun i Lørdags otte Dage kunde vende tilbage til sit Hjem efter først at have hentet sine to Smaadrenge fra det Børnehjem, som gæstfrit havde modtaget dem, medens hendes Sager blev ordnede. Hun har nu for at faa Lov at være i Fred givet Afkald paa den Understøttelse, Manden er pligtig at yde hende.
Her er et Punkt i Ordningen af Skilsmisseforholdene, som efter min Erfaring volder megen Fortræd, og som jeg derfor vil benytte Lejligheden til at drage frem. Den ugifte Kvinde faar den Hjælp, hendes Barns Fader skal skaffe, gennem det offentlige; men den fraseparerede Hustru modtager sin Understøttelse direkte fra Manden; efter hans Forgodtbefindende maa hun enten hente den hos ham eller finde sig i, at han personlig bringer den til hende. Hvad dette sidste kan føre til, viser ovennævnte Tilfælde. En anden Gang har jeg set, at en Hustru, der var bleven skilt fra Manden paa Grund af hans Usædelighed, for at faa sit Tilgodehavende maatte lade sig tvinge til at sende de unge Døtre efter det. Man skulde synes, at dette uheldige Forhold let kunde afhjælpes.
