« Tilbage til søgeresultaterne
Aftenstund
Nils og Asta kommer spaserende.
N. Sig mig - hvorfor gaar vi egentlig saa hurtigt?
A. Gaar vi hurtigt? Naa - har Du da ikke Hastværk?
N. Hastværk med hvad?
A. Hastværk i det Hele - f. Eks. med at faa Turen her overstaaet?
N. Du er saa febrilsk. Lad os dog sidde lidt her paa Bænken. Det er længe siden, jeg har set Solen gaa ned paa Langelinie.
A. Se saa derpaa. Gør den det net?
N. Aa - her er dejligt!
A. Lad mig se - Hav - Sol - Himmel - ja, det kan vel gaa - -
N. Noget bedre gives da ikke.
A. Nej - det er jo ikke Æbeltoft endnu for Evropæere.
N. Er Du vred, Asta, over, at jeg er hjemme igen?
A. Aa, vred - men Æbeltoft har ogsaa sine Fornemmelser.
N. - Jeg, som er saa glad, saa glad ved igen at være hjemme!
A. Virkelig glad eller blot efter Omstændighederne?
N. Du maa dog kunne forstaa - - Naar man saadan har været borte, kommer man over Stregen - kan man synes lidt vigtig, naar man kommer hjem. Man er ladet - har saa mange Ting at fortælle -.
A. - om hvor storartet alting er andre Steder -
N. Og man snakker -. Og formodentlig er man komisk - -
A. Hvem siger det?
N. En Fugl synger jo om det Æbeltoft og Evropa faar bære over med hinanden.
A. Kom dog ikke med Undskyldning. Far og Mor er henrykte.
N. Ja, Far og Mor er nu indstillet til Henrykkelse.
A. Og Kammeraterne - -
N. Ja, Kammeraterne -! Jeg er i Skudet nu, ser Du -
A. Jeg ser det. Du beundres snart foruroligende.
N. Det bider nu ikke saa slemt paa mig.
A. Jeg forstod ellers, at Du kom for at trone iblandt os?
N. Føj, Asta!
A. Gaa frem - tænker Du virkelig paa det?
N. Skrive bedre og bedre? Hvad skulde jeg ellers tænke paa? - Asta!
A. Naa!
N. Du syntes slet ikke om min Bog?
A. Den, Du sendte hjem?
N. Ja, den sidste - ellers - før har Du da syntes godt nok om, hvad jeg fik gjort.
A. Dengang var Du jo en Anden.
N. Det var jeg da ikke.
A. Da var Du Begynderen. Nu har Du udlært, har Fremstillingsevnen - -
N. Kalder Du det en Fejl?
A. Nej, nej. Men nu venter vi Billederne - at Du skal vise de rigtige Billeder frem.
N. Hvad for rigtige Billeder?
A. De, der maa bo i Dig - Guddomsbillederne -. Naa, og hvad viser Du os?
N. Guddomsbilleder? Det er jo Nonsens, uden Mening for os Moderne. Verdens Billeder viser vi frem, som vi kan det - saa godt og sandt som vi kan det.
A. En vis Verdens Billeder - -
N. Kan det være en uvis Verdens?
A. Mærkeligt, som I altid ser en vis Verden. Den vide Verden maa altsaa ikke være til.
N. Vist er den til. Men den er til at tage i Mundfulde - hvordan ellers?
A. Naar I kommer ud, lader I saa virkelig Indtrykkene strømme mod Jer - de ny, friske Indtryk?
N. Det gør vi.
A. Og saa ser I dog ikke andet end Sæbekælderen?
N. Virkelighed ser vi - der er slet ingen Sæbekælder, om Du mener Noget, der er for simpelt til at iagttages.
A. Saa er der vel heller ingen Ravnekrog?
N. Paa en vis Maade nej.
A. Men paa en vis Maade - jo. I higer dog ud fra Ravnekrogen?
N. Kald Du, hvis Du vil, den hele Verden en Ravnekrog - der er dog den uhyre Forskel i Dimensionerne -
A. Over- og Under-Ravnekrog, mener Du? Jamen, Herregud, Niels, hvorfor ser I dog efter Et og det Samme?
N. Hvorfor vi ser, hvad vi ser?
A. Jeg sagde: ser efter - indstiller Jer, som Du sagde om Far og Mor.
N. Kan Du sidde herhjemme og vide derom?
A. Jeg sidder herhjemme under Stjærnerne og synes, det er smaat, hvad I kommer ladet med - -.
N. Er I saa velstaaende i Danmark?
A. I, som skulde gøre os rigere!
N. Du aner ikke, hvad det er, at komme ud - helt kastes ud i det Ny. Bilder Du Dig ind, man kan opfatte Alt - ?
A. Nej - ikke Alt.
N. Det vilde være det samme som Intet.
A. Ja, det forstaar jeg.
N. Man maa redde sig - udvælge sig Indtryk at fastholde.
A. Ja, ja - men hvorfor altid den Bädecker?
N. Lidt Bädecker, maa Du tro, man behøver.
A. Er det saa overvældende?
N. Ja, det er Kaos - i nogen Tid er det Kaos. Eller ofte mere som Ørken - . Først er det Hjemveen - naar Du vidste, hvor man kan længes - -.
A. Ørken siger Du? Men - fyrretyve Dage i Ørken, dem udholder I ikke - -.
N. Aa, jo - i moderne Forstand gjennemlever vi dem.
A. Det er umuligt -. Det maatte Jeres Bøger bevise -.
N. Bøger? Tror Du, man skriver, mens de Dage staar paa?
A. - men de beviser - til Nød Omgangen i Ørkenen.
N. Hestefoden, mener Du?
A.- beviser, at Ensomheden - det er hvad I mangler Mod til!
N. Taler Du af Erfaring af Ørkenens Ensomhed eller - -
A. Nej - men ud fra en Smule mindre kalfatret Begreb -
N. Stop lidt! Kunst og Ørken, hvordan synes Du, det passer?
A. Passer sammen?
N. Sig hellere: Kunst eller Ørken - -
A. Aa, Du, som vil gøre Kunst til Et med Komfort - -!
N. Og Du, som har de ravgaleste Begreber om Kunst! Vil Du have os deporterede for at vænne os af med at skrive? For Ørkenens Kunst det er at vænne sig af med Kunst.
A. Du mener ikke, det var et Forsøg værd?
N. At bruge Stipendierne saadan? Jeg tror, det vilde være en lidt ødsel Maade at gøre Danmark rig paa.
A. Det er ogsaa sandt - I forrenter. Jeg glemte, at Jeres Bøger hænger sammen med Ansvar - -
N. Paa aldeles ingen Maade synes Du altsaa om Bogen, Asta?
A. Jeg har jo sagt Dig, hvad jeg har imod det Væsentlige i den -
N. Ja - a - -
A. Og det Uvæsentlige i den synes jeg ikke om, fordi det er uvæsenligt - -
N. Jeg hører Pythia, men ikke Minerva!
A. Hvorfor blander Du Maskekomedie og Menneskeskildring sammen?
N. Blandt andet byder Livet paa Maskekomedie.
A. Hvordan det? Er Mennesker Masker?
N. Ja - tit næsten. Som Bifigurer ialfald kan de godt virke som Masker, baade i Virkeligheden og i Bøgerne.
(Fortsættes).