« Tilbage til søgeresultaterne
La Fronde
Den 9de December fejrede »La-Fronde« sin 4 Aars Fødselsdag. I den Anledning bringer Udgiverinden, Marguerite Durand, i Spidsen af Bladet en Opgørelse af stor Interesse, da den viser, hvor langt de franske Kvinder, der først sent er kommen med, er naaet i Frigørelseskampen. De har ved deres sjældne Dygtighed snart overfløjet alle andre Lande. Vi bringer en Oversættelse af Artiklen: »La Fronde«, som blev grundet alene i den Hensigt at forsvare Kvindesagen i Frankrig, fejrer i Dag sin 4de Fødselsdag. I disse 4 Aar har Sagen gjort saa betydelige Fremskridt, at man har al Grund til at vente en hurtig og fuldstændig Sejr. Jeg roser mig ikke af, at dette skyldes »La Fronde« alene, men alle Mennesker ved, hvor meget den har bidraget dertil.
Hvad vi indtil nu har opnaaet, er følgende :
Ret til at optræde som Vidner i civile Sager og som Vitterlighedsvidner.
Valgret til Handelskamrene.
Adgang til Bestyrelsen af det offenlige Velgørenheds og Forsørgelsesvæsen.
Adgang til Kunstakademiets Skoler.
Valgret og Valgbarhed til Arbejdsraadet.
Udarbejdelse af et Program indeholdende Kvindeemancipationens Fordringer, som optoges med Imødekommen af Staten, der i 1900 anerkendte den første officielle Kvindekongres
Ret til at udøve Sagførervirksomhed.
Oprettelse af de nu saa talrige og heldig virkende kvindelige Fagforeninger.
Oprettelse af den første kooperative Forretning af Syersker.
Adgang for Kvinder til Journalistforeningerne.
Ret for kvindelige Journalister til at være nærværende ved alle offenlige Lejligheder i samme Udstrækning som deres mandlige Kolleger.
Udnævnelse af Arbejdersker fra Fagforeningerne til Medlemmer af Arbejdsraadet.
Valg af en Kvinde til korresponderende Medlem af Socialøkonomisk Selskab.
Desuden er Lovforslag vedrørende Efterlysning af Barnefaderen, Kvinders Valgret og deres Adgang til Landbrugskamrene under Overvejelse i Deputeretkammeret, og i Senatet vil der snart blive forelagt Love, som er færdige fra Deputeretkammeret, og som omhandler gift Kvindes Raadighed over selverhvervet Ejendom og Kvinders Valgbarhed til Arbejdsgivernes og Arbejdernes Voldgiftsdomstole.
De Vittigheder, hvormed man tidligere hilste Kvindesagsdamerne, er nu gaaet saadan af Mode, at dannede Mennesker ikke mere tillader sig dem, og de, som før viste Kvinderne tilbage til deres Husholdning uden iøvrigt at vide, om de havde nogen, er nu de første til at sige: Hvorfor ikke give Kvinderne Stemmeret? Det Samfundet er blevet til ved Mændenes Hjælp er saa lidt værd at rose sig af, at man ikke har Lov til at paastaa, at Kvinderne vilde have gjort det daarligere. Om kort Tid vil Kvinderne, som hidtil holdtes i Formynderskab, være saa frie og selvstændige Mennesker, som vi ønsker det. Allerede nu strides de forskellige Partier om Æren af at indlemme dem i deres Rækker. Socialdemokraterne forlanger Lighed for Loven for dem. De har lidenskabelige Forsvarere blandt de moderate Republikanere og nu kommer de klerikale og stiller Krav til dem som gamle Allierede.
Der findes ikke mere et alvorligt Blad, som, siden »La Fronde« er udkommen, ikke har en Kvindesagsrubrik og tæller Kvinder blandt sine Medarbejdere.
De Kvinder, som i »La Fronde« har gjort deres første Forsøg, er i Virkeligheden Medarbejdere ved alle de Blade, de har Lyst at skrive i.
Denne Konkurrence overfor »La-Fronde« i Retning af at udbrede Kendskabet til de almindelige Kvindespørgsmaal er os ikke ubehagelig.
Der er den Ejendommelighed ved vort Blad, at det vil triumfere den Dag, da Kvindesagen er mægtig nok til at undvære det.
(Fortsættes.)
