« Tilbage til søgeresultaterne
„Vi som Kvinder”
Der lyder et Raab i Luften
omkring os, højrøstet og kækt,
om hvordan „vi som Kvinder”
skal løfte den hele Slægt.
Med hvide og brusende Kjoler,
med børstet og krøllet Haar –
Hatten af! „vi som Kvinder”
nu tappert i Leding gaar!
Hør, kære Søstre, et Øjeblik!
maaske I da tier en Stund:
Kvinder som Kvinder er Mennesker
overfor Mennesker kun.
Alt, hvad vi gør, „vi som Kvinder”,
vi gjorde vort hele Liv;
vor Gærning som Kvinder er bare
som Moder og som Viv.
Men Tidens Tanker at højne,
retlede den vildfarne Mand,
det er ene Menneskets Sag,
lad os gøre det, hvis vi kan.
Stop lidt, varmhjærtede Søstre!
saa sagte! thi mærk det vel:
hvordan kan vi mon løfte
en Ting højere end vi er selv?
„Rense det offentlige Liv!”
„hæve Pressens Niveau!”
„ud paa de vilde Veje
med Trøst og Hjælp vil vi gaa!”
Man skulde tro, naar vi taler
herom, og om Mandfolk, det Rak,
at „vi som Kvinder” var Engle,
vore Brødre Helvedes Pak.
Vi, fødte af samme Moder!
komne fra samme Hjem!
sammen i Skole og Kirke!
ét Folk og ét Blod med dem!
Nu vel da! fremad i Følge,
- men vid: er det nok saa stort,
aldrig ved kvindelig Uskyld
bli’r Verdensarbejdet gjort.
Verden trænger til Styrke
og Visdom og Mod hver Dag;
naar ,,vi som Kvinder” gi’er Manden det,
fremmer vi Verdens Sag!
Charlotte Perkins Stetson,
(Oversat af U. Birkedal.
