« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Ind- og Udland,

« Se emneord

Et Skolesanatorium paa Refsnæs, der fore­løbig kan rumme 6 Drenge og 6 Piger, er nylig traadt i Virksomhed. En yngre Dame. Fru Borch-Hansen, har haft den gode Ide her at forene Skoleundervisning med sundt Landophold og Bade for kirtelsyge Børn af den lidt mere bemidlede Klasse, som ikke kan modtages paa Kysthospitalerne.

Kysthospitalets Overlæge, Prof. Schepelern, vil selv tilse Børnene paa Skolesanatoriet. Prisen for hvert Barn er 90 Kr. pr. Maaned, for baade Undervisningen, der vil blive ledet af gode Lærerkræfter, Kost, Vask og Lægetilsyn.

Per Sprogvild har i Politiken af 17. ds. foreslaaet et nyt - og som det synes os godt - dansk Ord for det i det mindste forholds­vis ny og gode Klædningsstykke, som i sin Tid blev indført her i Landet af Dansk Kvinde­samfund, det som i Kræmmersproget kalder „Kombinæsjon” (engelsk) og mellem Kvinder oftere Chemilette (fransk). Det ny danske Ord er Livbrog: Bukser, der gaar op om Livet. Et andet Stykke er der, som vi sav­ner et Navn for, nemlig det tvedelte Skørt, som bæres ovenpaa „Livbrogen” og knappes op paa Underlivet. Det er vel tildels fortrængt af Knæbenklæderne, men er i Virkeligheden saa praktisk et Stykke, at det nok kunde fortjene sit eget Navn, om Per Sprogvild eller en anden frugtbar Hjærne vilde give det et. Maaske vilde det da ogsaa blive mere popu­lært blandt Kvinderne.

Fru Birgitte Berg-Nielsen har paa Finansloven faaet anvist 500 Kr. til sin Undersøgelse om dansk Husførelse.

I Norge - det lykkelige Land - har nu Kvinder med filologisk eller Reallærereksamen lige Adgang med Mænd til alle Stillinger i den højere Skole (Adjunkt, Overlærer og Rektor); og man venter, at der snart ved Universitetet vil aabnes Adgang baade for Mænd og Kvinder til en ikke blot teoretisk, men ogsaa praktisk pædogisk Uddannelse. En saa lang og kostbar Uddannelse kan dog ikke alle skaffe sig, og d. h. Skolers Lærer­indeforening har derfor foreslaaet, at der dannes et toaarigt Lærerkursus for Mænd og Kvinder, som har taget Studentereksamen.

Dette Forslag synes os unægtelig en bedre Løsning af Spørgsmaalet end de mange forskellige Planer til Lærerindeuddannelse for de højere Skoler, som svirre i Luften her i Landet.

I Amsterdam er de kvindelige Farmaceuter allerede saa vidt, at de har stiftet en For­ening for at højne Standen.

Samme Sted har man nylig oprettet et Fælleskøkken for Arbejderfamilier.

 

Under Kampen om lige Stemmeret i Belgien blev Stillingen nylig saaledes, at de Konserva­tive søgte at redde sig ved at optage Kvin­dernes Stemmeret paa deres Program, i det de gik ud fra, at Flertallet af Kvinder i dette katolske Land staar under Præsternes Ind­flydelse. Som Svar paa dette Skaktræk ved­tog de socialistiske Kvinder paa et stort Møde følgende Resolution:

I Betragtning af, at Fordringen om Stemme­ret for Kvinderne vilde forstyrre Enigheden mellem de Partier, der kræver den alminde­lige og lige Stemmeret for Mændene, anbe­faler vi i Arbejderpartiets Interesse at stille Agitationen for Kvindernes Stemmeret i Bero, indtil Stemmeretsspørgsmaalet er løst for Mændenes Vedkommende.

 

Det amerikanske Kvinderaad har, som vore Læsere ved, nylig holdt et internationalt Stemmeretsmøde. Man havde hertil ventet Cady Stanton, men maatte nøjes med en Tale af hende oplæst af en Stedfortræder, en Tale, der dog ikke stod tilbage i Aandsklarhed for hvad hun gav i sin bedste Tid. Hun vil have Stemmeret, men „oplyst Stemmeret” (educated suffrage) for Kvinder som Mænd.

Susan Anthony svigtede derimod ikke. Hun afsluttede Festlighederne ved som saa ofte før at fortælle om sin Jomfrutale i 1853. „Der er altid nogen, som hører denne for­nøjelige Historie for første Gang og for hvem den er en Aabenbaring, mens den er til stadig Glæde for hendes vante Medarbejdere”, hedder det i Woman’s Tribune.

Ved samme Lejlighed havde Kvinderne deres aarlige Foretræde for de af „Huset” og „Senatet” nedsatte Udvalg. Ogsaa her gjorde det Indtryk, at se den 82aarige S. Anthony for 34. Gang komme og kræve Stemmeret paa sine Søstres Vegne. Desuden havde man denne Gang forstærket sig med uden­rigske Repræsentanter for Kvinder med borger­lige Rettigheder. En australsk Dame fortalte om Stemmerettens gode Virkninger paa Ny Zeeland og i Vest- og Syd-Australien, en rus­sisk om de russiske Kvinders Rettigheder, Fru Ewald, om de svenskes og Fru Gudrun Drevsen om de norskes nylig vundne Sejr. Det vakte aabenbart Forbavselse, at man udenfor Amerika kunde være kommen videre end Flertallet af d. f. Stater.

 

For første Gang har en Kvinde opnaaet en Stilling i Diplomatiens Tjeneste. Det er en

Frk. de Villeneuve, der af det franske Uden­rigsministerium er bleven ansat som Sekretær ved Frankrigs Generalkonsulat i Ny York.