« Tilbage til søgeresultaterne
Af vor Brevkasse
I sidste Nr. af „Kv. og Samf.” knæsættes Per Sprogvilds ny Ord Livbrog, og der udtales med det samme et Ønske om, at faa et Navn til et andet Klædningsstykke, „nemlig det tvedelte Skørt, som bæres ovenpaa Livbrogen o. s. v.”
Ligger Navnet ikke snublende nær i Tveskørt?
Det Navn har god Klang, falder let paa Tungen og siger forstaaeligt, hvad der menes. - Gaar vi langt tilbage i Tiden, findes der beslægtet Anvendelse af Ordet i „Tveskæg.”
J. V.
Vi anbefaler, med Tak til J. V. Ordet til vore Læsere.
En af vore Medarbejdere skriver i et privat Brev følgende aktuelle Bemærkning:
I det hele taget finder jeg først „Kvindeligheden” rigtig elskelig, naar den optræder hos Manden; hos Kvinden faar den let en Afsmag af noget blødsødent. I lige Maade skatter og beundrer jeg først rigtig „Mandigheden,” naar jeg træffer den hos en Kvinde, thi hos Manden har den som oftest et Stænk af Brutalitet. Det vil med andre Ord sige, at efter min Mening staar det Menneske højest, hvis Sjæl er en Forening af, hvad man forstaar ved ægte Kvindelighed og sand Mandighed. - Men nu er jeg nok rigtig i Færd med at „knuse Kvinden!”
En Indsender, H. S. udtaler sig om Spørgsmaalet Frue eller Frøken og mener, at man ved den foreslaaede Ordning nærmest vilde komme af Asken i Ilden, idet man da ved den givne Titel altid vilde mindes om sin Alder. Var det da ikke bedre at prøve en hel ny Fællestitel?
Ja, Meningen skulde vel netop være at vise en skyldig Respekt for Alderen. Et Fællesnavn har vi jo allerede i Ordet „Kvinde.” Til at skille mellem ugift og gift har vi Pige og Kone. Det, det gælder om er en Titel brugelig i Tiltale af fremmede, der ikke først skal behøve at spørge om Livsstilling eller Kaar. Det sker jo allerede nu saa ofte, at man i Butiker siger „Fru” overfor den ældre Kvinde. Frøken betyder lille Frue og passer derfor i Virkeligheden slet ikke i ærbødig Tiltale til ældre, derimod fortræffelig overfor den unge, hvad enten hun har en Mand eller ej. Og paa Tysk bruger man nok saa gerne Hunkønsordet Frau i Stedet for Intetkønsordet Weib som Fællesnavn. Den gamle Fruerstue samlede vel ogsaa baade gifte og ugifte, mene Jomfruburet var forbeholdt den grønne Ungdoms.
