« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindelige Telegrafister

« Se emneord

Da vore egne kvindelige Telegrafister for Tiden med Haab og Længsel imødeser den Forbedring af deres Kaar, som saa længe har været stillet i Udsigt, er det opmuntrende at se, hvorledes begge Kamre i den svenske Rigsdag nylig forkastede et Forslag om at ansætte mandlige Telegrafbestyrere i Stedet for kvindelige, med den Motivering, at det vilde være en uretfærdig Vurdering af kvinde­lig Arbejdskraft.

Hr. Wennmann, som forestaar det Bureau, der angaar Telegraftrafiken, og saaledes er en af Sverigs første Autoriteter paa dette Omraade, udtaler i denne Anledning følgende:

„I den lange Aarrække, hvor jeg har været i Stand til at se Kvindernes Arbejde i Stationstjenesten paa meget nært Hold, har jeg ikke i mindste Maade fundet dem at være Manden underlegne, hverken i Udholdenhed eller Arbejdsdygtighed selv i en senere Alder. Telegrafnøglens Manipulering kræver mindre Kraft end Lethed og Smidighed i Haandens Bevægelser - Egenskaber som i Almindelig­hed er mere udviklede hos Kvinden og af den Grund gør hende særlig skikket til dette Arbejde. Modtagelse af Telegrammer er et ligefremt Skriverarbejde, ved hvilket Intel­ligens, hurtig Opfattelse og Sprogkundskab gør sig mere gældende end fysisk Styrke. Hvad særlig Udholdenheden angaar, saa turde Kvinden snarere besidde større Evne til flittig og pligttro at udføre et daglig tilbagevendende ensartet Arbejde end Manden, hvis Taalmodighed til saadant i Reglen hurtigere slipper op end Kvindens.

Under travle Perioder, der f. Eks. ved Jul og Nytaar især forekommer paa de store Sta­tioner, har kvindelige Funktionærer vist samme Udholdenhed som de mandlige ved at gøre dobbelt Tjeneste pr. Døgn og under denne ekspedere lige saa mange Telegrammer. Arbejdsdygtigheden ved Apparattjenesten aftager med Alderen, baade for Mandens og Kvindens Vedkommende og der findes aldeles intet Be­vis for, at denne Aftagen skulde være størst hos Kvinden. Endvidere er det jo sikkert, at Telegrafstationer med kvindeligt Personale faar flere unge og raske Ekspedienter end, hvor der udelukkende er mandlige. Angaaende de kvindelige Telegrafister er det nemlig fore­skrevet - ligesom for Postvæsenets tilsvarende Funktionærer - at de ved Indtrædelse i Æg­teskab skal gaa ud af Tjenesten. Deraf følger ganske naturligt, at temmelig mange af dem ikke som gamle kommer til at hindre en hurtig Ekspedition. Af det mandlige Personale vil næppe nogen søge Afsked før opnaaet Pensionsalder.

Med Hensyn til, hvad der er fremkommen angaaende Kvinders Uanvendelighed som Be­styrere af saadanne Stationer, hvor der fordres Kendskab til Liniernes Vedligeholdelse og, hvor der derfor er ansat Reparatører under Stationsbestyrerens Befaling , og skal gives Publikum Oplysninger angaaende Telefonfor­holdene, mener jeg, at de personlige Egen­skaber i overvejende Grad gør sig gældende, og at der gives Eksempler paa, at kvindelige Bestyrere passer alle disse Ting bedre end mandlige. At give Publikum tilfredsstillende Oplysninger angaaende Telefonvæsenet turde ikke være nogen Vanskelighed for kvindelige Telegrafister, naar de blot faar de nødvendige Oplysninger om de Spørgsmaal, hvorpaa der skal gives Svar. Iagttagelsen af, hvorvidt Fejl paa Linier og Apparater bliver afhjulpne paa rette Maade, kan ogsaa lige saa godt ske gennem en kvindelig Bestyrer, thi hun kan lige saa godt som en mandlig konstatere, naar der er Fejl ved Telegraferingen eller Telefoneringen og naar Arbejdet atter foregaar uhindret, og den mandlige kan lige saa lidt som den kvindelige personligt følge Re­paratørens Forholdsregler udenfor Stationen, da han ved Tjenesten er forhindret i at for­lade Stationslokalet.

Overensstemmende med mine Erfaringer under en fjortenaarig Stilling som Lærer ved Telegrafvæsenets Undervisningsanstalt har Fler­tallet af de kvindelige Elever udvist samme Duelighed til at foretage Undersøgelser som de mandlige i alle de Tilfælde, hvor der ikke fordres Kendskab til Algebra; længere vil de foreslaaede mandlige Stationsbestyrere vel heller ikke kunne komme. Og da af hele Antallet af kvindelige Telegrafister kun en Trediedel behøver at være Stationsbestyrere, kan det ikke være særlig vanskeligt til saa­danne Poster at vælge dem, som i Udførelse af Linieundersøgelser ere fuldt kompetente.”

Disse og flere lige saa velvillige Udtalelser af Bureauchef Wennmann vandt megen Til­slutning i Rigsdagen og bidroge væsentlig til Sagens gode Udfald. I sin Helhed kan Diskus­sionen i Kamrene betragtes som en saa smuk Anerkendelse af de kvindelige Telegra­fister, som disse kunde ønske sig. Selv de ivrigste Modstandere af Kvindesagen havde ikke et Ord at indvende mod de kvindelige Telegrafisters mønsterværdige Maade at udføre Tjenesten paa.

Alle de Talere saavel i første som andet Kammer, der gjorde sig til Fortalere for Kvin­derne, udtalte sig til Fordel for deres Dygtig­hed, Pligttroskab og Iver.

Saa vidt „Dagny”. Maatte det gode Resul­tat i Sverig være et Varsel om, at vi ogsaa her hjemme gaar lysere Tider i Møde og kan vente at se Systemskiftet sætter Spor i større Retfærdighed overfor Kvinderne.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner