« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvinderaads Presseudvalg

Af: Henni Forchhammer

« Se emneord

Ingemannsvej 3 B., V.

Meddelt af Dansk Kvinderaad.

I. C. W.’s Præsident, Mrs. Sewall, har udsendt sit tredje Memorandum. Bl.a. berettes om en Agitationsrejse, Mrs. S. sidste Sommer foretog til Cali­fornien. I 40 Dage rejste hun 6,500 eng. Mil og talte ved 28 Møder hovedsagelig om international Sammenslut­ning. Der var Møder i private Huse, i fri Luft, i Skoler, Kirker, Klubber og ved Chatauqua Forsamlinger (Folke­universitetets Sommermøder). 11 Møder var i St. Francisko og Omegn, 5 i Salsøstaden og Omegn. Overalt vistes der stor Interesse for det Internationale Kvinderaad og dets Formaal og en Del Damer ansøgte om Optagelse i I. C. W. som livsvarige Medlemmer (Patrons).

I Avgust - September havde I. C. W. fast Kontor i Buffalo under den Pan-Amerikanske Udstilling. Blandt de mange Besøgende, der indskrev deres Navne i Bøgerne, var over tre Hundrede Formænd for forskellige Kvindeorganisa­tioner i de Forenede Stater og Canada. Der holdtes en Række internationale Konferencer; der var stadig fuldt Hus; blandt Talerne var flere fra Mellem-og Sydamerika. Efter Præsident Mac Kinleys Mord ophørte Møderne.

Ved den internationale Stemmeretskongres, der 12-18 Februar holdtes i Wa­shington blev der nedsat en international Komité med Miss Anthony som Formand for at forberede Dannelsen af en eventuel international Stemmeretsforening i Ber­lin 1904. I umiddelbar Fortsættelse af denne Kongres holdt det amerikan­ske Kvinderaad fra den 19-26. Februar sit treaarlige Møde. Der var en Mængde Taler, af hvilke fremhæves Mrs. Sewalls om det internationale Kvinderaad og Miss Clara Bartons om Fædrelandskærlighed; Miss Susan B. Anthony var ogsaa til Stede og blev, som altid, modtaget med stormende Bifald. Begge Møder var Genstand for stor Opmærksomhed fra Pressens Side, Washingtonbladene bragte daglig udførlige Beretninger, og Telegrammer og Korrespondancer sendtes til andre Blade.

 

Det hollandske Kvinderaad holdt sit Aarsmøde den 2. og 3. April i Rotterdam. 32 Foreninger var repræsenterede. Trods store Modsætninger i Meninger og Principper, der tydelig lagde sig for Dagen i Diskussionerne, blev den gode Forstaaelse ikke forstyrret et Øjeblik. Der besluttedes at organisere en stor Kvindedemonstration mod Krigen og dens Rædsler enten den 15. el. 18. Maj. Det vedtoges ogsaa at bruge alle lovlige Midler til at skaffe samme Ad­gang for Piger som for Drenge til alle offentlige Undervisningsanstalter, der modtager Bidrag fra Stat eller Kom­mune. Om Aftenen d. 2. April holdtes et stort Møde angaaende den offent­lige Prostitution. Adskillige dygtige Talere - baade Mænd og Kvinder - behandlede Spørgsmaalet fra bi­belsk, moralsk, økonomisk, juri­disk og medicinsk Synspunkt. Alle uden Undtagelse erklærede sig imod Lovbeskyttelse. Komitéen, der ønskede at begge Sider skulde høres, havde forgæves prøvet paa at finde nogen, som turde forsvare Systemet offentlig.

 

„Centralblatt deutscher Frauenvereine.”

(Tysk Kvinderaads Organ) for 1ste April indeholder en Meddelelse om, at en Deputation af 35 Kvinder, Repræ­sentanter for Kvindebevægelsen i Tysk­land, med Kvindestemmeretsforeningen i Spidsen, d. 20. Marts blev modtaget i Avdiens af Rigskansleren i den store Kongressal i Rigskanslerpalæet. Deputa­tionen ansøgte ved sin Ordfører, Frl. Dr. Augspurg om,

1) at Indskrænknin­gerne i Kvindernes Forsamlingsfrihed maatte ophæves i alle tyske Forbundsstater; 2) at den lovbeskyttede Prostitu­tion maatte ophæves; 3) at der ved Udarbejdelsen af den forventede Reform af Pigeskolevæsenet i Preussen maatte tilkaldes en Del sagkyndige Kvinder; 4) at der skulde paabegyndes Opret­telsen af obligatoriske Fortsættelsesskoler for Kvinder. Rigskansleren svarede paa de fleste Spørgsmaal ret imøde­kommende, han takkede Deputationen for dens Komme og bad dem være overbeviste om, at han var sig den overordentlige Betydning af Kvindespørgsmaalet fuldt bevidst

Bladet nævner i denne Sammenhæng en Udtalelse af Bülows „store” For­gænger: „Der gives hos os overhovedet intet Kvindespørgsmaal”. Mellem disse Udtalelser ligger en Verden.

 

Argentina. Det argentinske Kvinde­raad har nedsat et Presseudvalg bestaaende af 13 Damer, der har et Navn i Litteraturen, i Skoleverdenen eller som Journalister. 4 unge Damer har fornylig erhvervet sig den filosofiske Doktorgrad, og er blevne hædrede med ­en stor Banket.

 

Det britiske Kvinderaad vedtog ved sit sidste Aarsmøde at anbefale alle sine Afdelinger at søge at faa Kvinder ansatte som Politibetjente og Tilsyn, saa at kvindelige Fanger ikke længere skulde være under mandligt Opsyn! Raadet vedtog en Protest mod Udelukkel­sen af Kvinder fra de londonske Kommunalraad. Det besluttedes indtrængende at forlange et Lovforslag fremlagt om en bedre Uddannelse af Jordemødre, hvis Uvidenhed aarlig koster mange hundrede Kvinder Livet.

 

Holland. I Haag er der sat en Adresse i Gang blandt Kvinder gaaende ud paa, at faa Utugtshusene ned­lagte. I Amsterdam er der begyndt en Bevægelse for at faa Telefonist­indernes Kaar forbedrede. Den hol­landske Afdeling af Union Internatio­nale des Amies de la Jeune Fille op­rettede i Fjor et Hjem, hvis ugentlige Møder er meget besøgt af Syersker og Tjenestepiger. Der er ogsaa et Hjem for Lærerinder og Studerende.

 

I Januar afholdtes der en Kvindekongres i Tasmanien. Af Forhandlingsemnerne nævnes: Ønskeligheden af Undervisning i Anatomi og Fysiologi i Pigeskolernes øverste Klasser, om hus­lig Uddannelse, Husholdningsskole, Kvinders Borgerret.

 

I Schweitz er ledende Kvinder ivrig i Færd med at foranledige Forbedrin­ger i Straffelovene for umyndige.

Henni Forchhammer,

D. K. R.’s Medlem i det internationale Presseudvalg.