« Tilbage til søgeresultaterne
Efterslet fra Mødet i Ringkøbing
Ringkøbing, 25. Maj.
Min ærede Frøken! Da De forleden Dag bad mig om at skrive noget til Deres Blad, svarede jeg i min Feststemning efter to prægtige Dage, tilbragte sammen med de mange udmærkede Repræsentanter for dansk Kvindesamfund, ja! Naar man er i glad Stemning, giver man ofte et letsindigt Løfte. Jeg skrive til et Blad! Det var vist en fortvivlet Tanke. Men et Løfte er et Løfte og det maa holdes.
Først en Tak til dem, der kom over til vor lille Vestkystby, vi har alle været glade ved det korte Besøg og sætter Pris paa at have lært saa mange udmærkede Personligheder at kende. Damerne kom vel nærmest for at træffe sammen med hverandre og tænkte maaske slet ikke paa den store Gavn, de gjorde Kvindesagen ved et saadant Stævne.
Gavnet Sagens Fremgang her i Byen harpe absolut; de, der har overværet Møderne og været samlet med dem i disse Dage og i Forvejen har været interesserede i Sagen, har de yderligere vundet for den. Jeg for min Person har haft godt Udbytte af at være samlet med Kvindesagens Forkæmpere og har faaet et helt andet Syn paa Sagen, end jeg hidtil har haft. Det var gode Ord, der blev talte, og alt, hvad der fremkom til Støtte for Kvindens Ret, maa enhver sundttænkende Mand og Kvinde sympatisere med. Før jeg for en 6 à 7 Aar siden kom til at stifte Bekendtskab med Kvindesagen, havde jeg aldrig ofret denne Bevægelse en eneste Tanke. Det var gaaet mig som de fleste Mænd; jeg holdt af min Hustru, Moder, Søster, satte Pris paa at være sammen med intelligente, underholdende Kvinder, men tænkt paa disse Kvinders Stilling i Samfundet med Hensyn til Rettigheder: Nej! Impulsen til, at Interessen for dette Spørgsmaal kom op her, var, at der kom en Dame til Byen, som varmt kæmpede for Sagen. Ved sit tiltalende Væsen og ved sin ualmindelig kvindelige Optræden maatte Fruen vinde enhver, der kom i Berøring med hende. At træffe en saa udpræget kvindelig Natur saa varmt interesseret for en Sag, som jeg til den Dag havde betragtet som kun passende for de emanciperede, det gjorde, at jeg kom til at tænke: „Du har sikkert set forkert paa den Ting.” Fruen stiftede en Afdeling af dansk Kvindesamfund og indbød ogsaa os Mænd til at indtræde i denne. Naturligt var det, at alle vi, som var kommet til at værdsætte denne Dame, modtog Opfordringen, og vi har haft megen Glæde af at samles med en Del af Byens Kvinder til Foreningens Møder; men helt gaa ind paa Alt, hvad der fremkom paa disse Møder, har jeg ikke kunnet, og har endog undertiden opponeret. Efter dette Pinsemøde med de mange fremmede, har jeg sluttet mig til Kvindesagens Venner og vil stille mig i Række med dens Forkæmpere. Af alle de Damer, der holdt Taler og afgav Beretninger, var der ingen, der gjorde Indtryk af at være, hvad vi Mænd forstaar ved „Hvad vi vil Kvinder”; de gjorde paa os alle Indtryk af at være begavede, og saa forskellige de var, var det Personligheder, man kom til at sætte Pris paa og vare glade ved at have lært at kende.
Højesteretssagfører Høgsbros og Pastor Konradsens Nærværelse, var vi meget glade ved. Svend Høgsbros Citat af Hostrup: „lige Ret for Mand og Kvinde”, der var Indledningen til hans udmærkede Foredrag, og som paa en overbevisende Maade lagdes til Rette for Tilhørerne, tror jeg vandt fuldt ud disses Sympati. Den ældre Præsts joviale, gemytlige, men elskværdig bestemte Maade at arbejde sammen med sine kvindelige Kollegaer i Styrelsen paa gjorde et godt Indtryk paa Alle, der vare sammen med ham. Det Var fornøjeligt at se det unge Studenterpar „Mand og Hustru”, der var blandt vore Gæster. Den unge Frue bar meget korrekt sin Studenterkokarde paa sin nydelige Damehat, ret som hun vilde sige: jeg er glad ved at være Student, men jeg glemmer ikke, at jeg er Kvinde. Kvinden maa ikke tabe det kvindelige, fordi hun beskæftiger sig med Opgaver, som i fordums Tid var Manden forbeholdt. Pallas Athene kan ligesaa godt have Døtre som Sønner, og de Herrer i Aandernes Rige maa aabne Dørene for deres Søstre, ikke alene til Balsalen, men ogsaa til Auditorierne. At det gamle Kulturfolks Guddom for Videnskaben var en Kvinde, taler for, at man selv i Oldtiden saa op til Kvindernes gode Forstand.
En Sag, som Kvindesagen, der allerede nu er i saa mange gode Hænder, og har saa mange gode Betingelser for at komme frem, skal nok naa, hvad den vil, naar blot Folk faar Øjnene rigtig op for dens Berettigelse.
En Mand, der er vundet for Kvindesagen.
