« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Bøger og Blade

« Se emneord

Som det erindres, udtalte Finansminister Hage, vistnok noget uoverlagt i Anledning af Spørgsmaalet om kvindelige Overtelegrafister, at Kvinder ikke kan føre Tilsyn med Mænd, X. Y. fremfører i den Anledning i Vort Land af 6. ds. en Række Eksempler hentet dels fra Landbruget dels fra Forretnings- og Skole­verdenen paa Tilfælde, hvor Kvinder faktisk og uden Ulempe staar over Mænd. Er det maaske særlig blandt Telegrafister, at Kvinden er umulig som Leder? spørges der.

I „Politiken” af 9. ds. skriver Fru Berg Nielsen imod Fælleskøkkener; de vil, mener hun, ikke tilfredsstille den omhyggelige og dygtige Husmoder. Denne vil beholde sit Køkken, men ser derimod gerne, at Lejlighederne udstyres med alle Nutidens Bekvemme­ligheder, blandt disse ogsaa Vaskeindretning paa Loftet, der skal kunne spare Ned- og Opbæring af Tøjet.

Dette Ønske har vi før hørt fremsat af en moderne Husmoder, der ligesom Fru B. N. boede noget højt til Vejrs. Men hvad siger de, der bor i Stuen og holder af at tørre deres Tøj i Gaarden, hertil?

Mon dog ikke fælles Vaskeanstalter, hvor der kan anvendes Maskinkraft, skulde have Fremtiden for sig! Ulemperne med Op- og Nedbæring ikke blot af Tøj men af meget andet - deriblandt den levende Vægt - bør i Fremtidens Huse afhjælpes ved Elevatorer, som man her er saa mærkværdig langsom til at indføre. Ogsaa en anden af Fru B. N.s Modgrunde er maaske ikke ubetinget overbevisende. Husmoderen maa, hedder det, kunne lave sin Mands Livretter, tilfredsstille hans ejen­dommelige Smag, selv om den skyldes Særhed. Er dette nødvendigt for et Mandfolks menneskeværdige Liv? Eller tør vi ikke tro dem, der mener, at „Smagen” - blandt alle Sanser jo den eneste, som bliver finere med Alderen - i en mindre materialistisk Tidsalder vil spille en mere underordnet Rolle til Held for Mændenes baade aandelige og legemlige Sundhed?

Rimeligvis vil de store Fællesanstalter og de smaa, bekvemt udstyrede Lejligheder finde hver sine Beboere „Alles schickt sich nicht für alle” !*)

*) Alt passer ikke for alle.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner