« Tilbage til søgeresultaterne
Mrs. Annie Besant
For nogen Tid siden bragte Kv. og Samf. en begejstret Artikel om denne Dame af Frk.
H. Diderichsen, og jeg havde straks, da jeg læste den, Lyst til at føje nogle Bemærkninger dertil; men Travlhed med andre Ting fik mig til at glemme det. Nu er jeg bleven mindet derom igen ved at læse noget om Mrs. Besant i et andet Blad, og nu beder jeg den ærede Redaktør om Tilladelse til at komme med mine Bemærkninger.
Frk. Diderichsen berømmer Mrs. Besant for hendes store Aandsgaver, og sikkert har hun ogsaa faaet flere værdifulde Evner, som hun (efter min Mening) kunde gøre betydelig bedre Brug af, end hun gør. Men sund Fornuft og aandelig Ligevægt synes hun ikke at være i Besiddelse af, ellers kunde hun neppe skifte Standpunkt og Overbevisning med en saa forbavsende Lethed og Hurtighed, som hun Gang efter Gang har gjort det.
Først var hun en Kristen – idetmindste efter sin egen Mening. Jeg har rigtignok en stærk Tvivl derom. Det har neppe været andet end en Tro paa andres Autoritet for en virkelig personlig levende Kristendom smøger man ikke saadan af sig, som hun gjorde; den holder man fast ved i Liv og Død som sin dyreste Skat.
Saa kom det der blev Vendepunktet i hendes Liv: hendes Barn blev sygt. Saa vidt jeg husker, var det en Uges Tid, at den lille var alvorlig syg og led meget, og Moderen var bestandig hos Barnet, led vel i Virkeligheden mere end det og bad Dag og Nat til Gud om Barnets Liv. Saa hørte Gud hendes Bønner, og Barnet kom sig, og saa - ja, saa var vel Moderen lykkelig og takkede Gud? Nej, mærkværdigvis havde det lige den modsatte Virkning. Hun kom først til den Slutning, at Gud ikke var retfærdig. Hvorfor? Fordi Mrs. Besants Barn havde været sygt? Fordi Mrs. Besant ikke kunde være hævet over de almindelige menneskelige Vilkaar ? Thi hvor er vel den Moder, som aldrig har seet et af sine Børn lide eller været bekymret for dets Liv? Jeg vil ikke give mig ud for at forstaa hendes Tankegang; men dette blev altsaa Resultatet, hun kom til: Først, at Gud ikke var retfærdig; dernæst, at der overhovedet ikke er nogen Gud til.
Nu havde hun altsaa naaet sit Standpunkt Nr. 2, Atheisme, og den forkyndte hun nu i nogen Tid med stor Begejstring; men saa fandt hun noget nyere og interessantere: Standpunkt Nr. 3, Theosofi.
Hun gjorde Bekendtskab med den formodentlig ligesaa kloge som frække Charlatan, Madame Blawatzky, og blev aldeles bedaaret af hende. (Nærmere Oplysninger om Mad Blaw. kan faas i den meget interessante, svenske Bog af K. v. Gejerstamm „Moderna Vidskepelse”*), som findes i Kvindelig Læseforening). Nu var Mrs. Besant altsaa Theosof. Hvori Theosofernes Lære bestaar, har jeg kun en uklar Forestilling om og interesserer mig heller ikke derfor; men Betydningen af Ordet Theosofi er „Visdom fra Gud” eller „Viden om Gud”, altsaa Visdom fra eller Viden om den Gud, der i Følge Mrs. Besants Standpunkt 2 ikke eksisterer. Maaske han heller ikke eksisterer i Følge Standpunkt 3 – jeg kender det ikke.
Som sagt jeg interesserer mig ikke for Theosofien; men derimod har jeg med nogen Interesse og en Del Forbavselse, læst om, at Mrs. Besant har fundet sit Ideal i Vedaerne og lovpriser Hinduismen som den ædleste og reneste Tro. Hinduismen! den som, foruden alle de Vanvittigheder, den ellers er befængt med, tildeler Kvinden en saa foragtet og uværdig Stilling, som ingen anden Religion eller Filosofi i Verden, som ikke blot træder Kvinderne i Støvet men ligefrem træder dem ned i Møddingen!
En Hindu, der blev spurgt, om der da ikke var nogetsomhelst, som alle de forskellige hinduiske Sekter var enige om, svarede: „Jo noget er der: at Koen er et helligt Dyr, og at Kvinden er et urent Dyr”.
Og den Lære kunde en Kvinde lovprise! Ja, der er mange mærkelige Ting til, men dette syntes mig næsten en af de mærkeligste.
Nu forlyder det imidlertid fra Indien, at Mrs. Besant er intraadt i en ny Fase. Nu angriber hun Hinduismen stærkt, og det netop fordi den tildeler Kvinderne en saa uværdig Stilling, og fordi den dømmer langt strængere om Forseelser mod Skikke og Ceremonier end om moralske Fejl.
Men i Guds Navn - i den Guds, som Mrs. Besant fornægter - har hun da ikke vidst det før? Saa meget vidste dog vi andre, der ikke have studeret Vedaerne. Er det muligt, at hun har gjort sig til bestaltet Apostel og Profetinde for en Troslære, som hun i Virkeligheden slet ikke kendte? Det er dog en Grad af Overfladiskhed og - hendes Beundrere maa undskylde mig - Pjankethed, som man skal lede om Magen til.
Mrs. Besant maa formodentlig være i Besiddelse af en stor Veltalenhed og andre indtagende, personlige Egenskaber, siden et saa holdningsløst Menneske har kunnet vinde saa mange Beundrere, hvor hun er optraadt; men hun vil sikkert, om hun ellers lever, komme til at berede dem endnu adskillige Overraskelser.
*) Moderne Overtro.
