« Tilbage til søgeresultaterne
„Vi som Kvinder”
Modsatte Anskuelser mødes.
Uagtet det er vanskeligt at gøre sig fuldt forstaaet paa den begrænsede Plads, Kv. og Samf. indrømmer mig, skal dog Fru Nielsens Rettelser ikke forblive imodsagt.
Fru N. mener, det er frugtesløst at danne sig bestemte Anskuelser eller Meninger, som hun kalder Dogmer, thi enten vi tror saa eller saa gaar Udviklingen sin rolige Gang og bringer til Slut Sandheden for Dagen. (Mon Personlighedens indre Drivkraft og modne Vilje ikke kan øve nogen Indflydelse?)
Alligevel bebrejder hun mig, at jeg tror paa Mandens aandelige Overlegenhed, som hun ikke vil anerkende, fordi ogsaa Kvinder kan have udpræget videnskabelig Begavelse, og hun anfører tvende bekendte Kvinder, der har sat et stolt Mindesmærke for kvindelig Intelligens. Mon man ogsaa kan benægte Mandens overlegne fysiske Styrke, fordi der gives robuste Kvinder og svage Mænd! Hun kalder det uforstandigt af mig at hævde Mandens aandelige Overlegenhed, naar vi kun har det etiske, det gode og sædelige at sætte derimod, som Mændene ikke respekterer. Mig forekommer det, derimod farligt at opfordre de unge Kvinder til Kapløb med Manden og muligvis derved ægge dem til forfængelig Ærgerrighed. Kun altfor let følger Mandlighedens Fejl med det mandliges Udvikling. Ogsaa er det klart, at naar hverken Kvinden eller Manden respekterer det gode og sædelige, eller sætter dette i Højsædet blandt Menneskelivets højeste Værdier, da vil den Sandhed, der er Følgen af det mandliges Overvægt, være i høj Grad sørgelig for Samfundet.
Derfor bør det kvindelige som det gode og sædelige stærkt fremhæves. Naar Kvindemennesket ved Udvikling og Udvidelse af sin Mandighed og Uddybelse af sin Kvindelighed kommer til Klarhed over sig selv og den Mission, hun med sit Køn har modtaget, da vil hun blive en Hjælp til at indvinde, hvad der er tabt i den Aarrække, hvori Materialismen har havt sin store Betydning, mens den nu gaar over sin Begrænsning. Er Kvinden tro mod sin Naturs Ejendommelighed, da vil hun være de klartseende Mænd en trofast Hjælp i bestræbelsen for at løfte Idealet til den Plads, der tilkommer det som nødvendig for Menneskenes Lykke.
De unge Kvinder skal hejse den ny Tids Flag paa Kvindesagsskibet, men de gamles Livserfaring er ikke nogen overflødig Ballast, deres Livssyn ikke noget vildledende Kompas, naar Skibet skal gaa støt og styre den rigtige Kurs paa det ukendte Hav.
Af Fru Nielsens Raad: at blive sjælelig Automat og saaledes give sig Udviklingen i Vold faar man det Indtryk, at hun er under Udviklingslærens Indflydelse. Hvor den trænger ind, trykker den let Menneskets højere Fornuft og Erkendelse ned. Hvor den enehersker - der bliver Loftet lavt og Livssynet ide- og poesiløst.
Den 22. Juni 1902.
