« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvinderaad
I Anledning af det internationale Kvinderaads Bestyrelsesmøde i København den 10. og 11. Juli afholder Dansk Kvinderaad om Aftenen den 9. Juli Kl. 8 en Sammenkomst paa Østergade Nr. 61, hvor Det engelske Selskab paa Foranledning af Fru J. Howitz velvillig har stillet sine smukke Lokaler til Disposition. Her vil der blive budt de udenlandske Gæster velkommen. Man venter Præsidenten Mrs. Sewall, det tyske Kvinderaads Formand Frau Stritt, Frk. Kraniers fra Holland, Mrs. Sandford og Mrs. Dignam fra Kanada; den sidste repræsenterer J. C. W.s Sekretær,
Miss Wilson. Desuden kommer Mrs. Susa Young Gates fra Utah i de foren. Stater som Repræsentant for Mrs. Harper, Formand i det Intern. Presseudvalg, Dr. Ellen Sandelin fra Sverig som Repræsentant for Fru Hjerta Retzius og rimeligvis flere Repræsentanter fra Norge, Sverig og andre Lande, fæsterne er opfordrede til at give en Meddelelse om Kvinders Forhold i deres respektive Lande.
Efter Talerne serveres The.
Medlemmer af de Foreninger, der er knyttede til Dansk Kvinderaad, kan paa Kontoret, Nørregade 33, St. faa Adgangskort à l Kr. for sig selv og navngivne Gæster, Herrer saavelsom Damer. Kun et begrænset Antal Kort udstedes.
Dansk Kvinderaads Modtagelsesudvalg bestaar af Frk. Forchhammer, Professorinde Lund og Fru Norrie paa Forretningsudvalgets Vegne samt Fru M. Bajer, Fru Joh. Meyer, Fru Thoroddsen, Fru J. Howitz, Fru A. Møller og Fru Bagger Weis.
Vi tvivler ikke paa, at vore Læsere vil skynde sig at benytte denne enestaaende Lejlighed til under utvungne Former at tilbringe en Aften sammen med de gode Kvinder, der stævner hid fra nær og fjern, og for et Øjeblik at kunne føle sig som i et Verdenscentrum.