« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Ind- og Udland
Marie Kruse har - uden Vederlag - overdraget sin Skole til Laura Jensen, en af Skolens første Elever, der allerede i nogle Aar har virket ved den, som Inspektør.
Frk. Kruse overtog Skolen, der nu bærer hendes Navn og har sin egen store, gode Bygning, for 33 Aar siden. Da havde den 27 Elever, nu henved 400. Hun falder for en Aldersgrænse som hun selv har sat, og sat tidligere, end man sædvanlig gør. Hun er neppe 60 Aar; men i Bestemmelserne for Skolens Pensionskasse, som hun selv har formuleret, hedder det, at en Lærer kan gaa ved 60 og skal gøre det ved 65 Aars Alderen. Selv har hun ønsket at ophøre med sin Gerning paa et Tidspunkt, da Skolen var i en blomstrende og hun selv endnu i hel usvækket Stand. Hun skænker ved sin Bortgang fra Skolen dennes Pensionskasse 10,000 Kroner.
Frk. Kruse fik 1894 Fortjenstmedaillen i Guld som en Anerkendelse af hendes Virksomhed.
Man maa haabe, at de Aandskræfter og den Erfaring, som Frk. Kruse sidder inde med, endnu i en lang Aarrække maa tilgodegøres for en større Kreds.
Af Ingrid Jespersens Skoleprogram fremgaar det, at hendes Skole i Øjeblikket har 294 Elever, delte i 10 Klasser, af hvilke 7 er dobbelte. Altsaa en Skole med stærk Tilgang, som dog undgaar Fristelsen til at overfylde Klasserne, hvilket desværre ikke kan siges om alle private Skoler. Endvidere, at den daglige Karaktergivning skal opgives; man undrer sig blot over, at den er beholdt saa længe. Ligeledes, at Engelsk skal slaas fast og Fransk opgives som Begyndersprog - sikkert ogsaa det ene rigtige. Frk. Jespersen taler varme Ord til Forældrene om at lade de ikke særlig sprogbegavede Børn nøjes med et, højst to fremmede Sprog og beklager, at som Forholdene er, maa hun begynde med Engelsk allerede i 2. Klasse. Dette er unægteligt ogsaa tidligt, men dog neppe mer forudgrebet end hendes Plan for Realfagene. At lære Børn paa 8-9 Aar (3 Kl.) Asiens Geografi, er dog virkelig at paatrænge dem noget, som ikke vedkommer dem.
Skolen afsluttes med Alm. Forberedelseseksamen. Da for Fremtiden Latinundervisningen bliver tilbudt i de højere Klasser, vil den vel snart kunne føre sine Elever op til Universitetet, hvortil man maa lykønske Bestyrerinden.
Den Suhr’ske Husmoderskole har i det forløbne Aar undervist 165 Elever, der er delte i forskellige Hold; et af disse Hold var beregnet for Husmødre, der kun kunde ofre en kortere Tid paa deres Uddannelse, og Skolen var besøgt af et forholdsvis stort Antal Fruer baade yngre og ældre. De vigtigste Lærerkræfter har været: Forstanderinden, Frk. Ingeborg Suhr og Frk. Thora Nyholm, der har undervist i Praktik og Næringsmiddellære. Desuden Frk. cand. med. E. Ba1le og cand. med.
H. Reinhard, der underviste i Ernæringsfysiologi og Sygepleje. Der afholdes ikke Eksamen, men i Stedet for skiftes Eleverne til at holde Demonstrationer for Kammeraterne. Af Foredrag, der er holdte paa Skolen, maa især fremhæves et af Hr. Lektor Hansen om Grøntsager og disses Anvendelse i Husholdningen. Ved et Besøg i de offentlige Slagtehuse foreviste Overdyrlæge Møller et betydeligt Materiale af inficeret Okse-, Kalve- og Svinekød og lærte i et udmærket Foredrag Skolens Elever at kende de forskellige Sygdomme, Kødet kunde lide af. Det nye Skoleaar begynder 1ste September.
Den populære „Forening til Værn for enligt stillede Kvinder” har i det forløbne Aar paa sin første Afdeling huset 63 Pensionærer (deriblandt 5 Studenter og 2 Polyteknikere) og paa anden Afd. 587 (hvoraf l Farmaceut og 4 Snedkerlærlinge). Hjemmet for de gamle, „Vesterled” er udvidet, saa at det nu kan skaffe 31 Damer Husly, Foreningen har ikke mindre end 89 Filialer Landet over, der tager forskellige Opgaver op, som dog alle har til Hensigt at støtte enlige Kvinder. Men ogsaa Hovedforeningen støtter de. ,,Vi kunde aldeles ikke undvære Filialernes Tilslutning”, hedder det. Med Tak for modtagen Hjælp erindres Vennerne paa Landet om, hvilken betydelig Hjælp de kan give Hjemmet ved Gaver af Fødemidler in natura.
Østerbros Vuggestue. Den 12. Maj aabnedes Østerbros Vuggestue i sine nye Lokaler i Øresundsgade.
I den af Etatsraadinde Heymann nyopførte store Ejendom et Stykke nede ad Gaden er den ene Stuelejlighed indrømmet alene til dette Brug. Fra Entreen fører en Dør ind til et net møbleret Modtagelsesværelse, indenfor hvilket findes et stort, lyst og smukt dekoreret Værelse med 16 velopredte Vugger i alle Størrelser, paa Gænger eller paa Ruller, saa de let kan trilles ud i det fri; en indhegnet Gaardsplads alene til Brug for Børnene støder umiddelbart op til det tredie Værelse og vil, eftersom Plantningen vokser til, afgive en skyggefuld Plads for de smaa, naar Vejret tillader Friluftsophold. I det sidste Værelse ses smaa Stole og Borde, og med sine Dyrebilleder paa Væggene præsenterer det sig straks som Opholdsted for dem af de smaa, der er i Begreb med at vokse fra Vuggen.
I de velforsynede Skabe ses bl. a. et stort Antal Hagesmække og andre Beklædningsgenstande for Spædbørn; ved Ankomsten hver Morgen Kl. 7 iføres disse nemlig Vuggestuens Tøj, mens deres eget faar Lov at hvile sig Dagen over - 16 numererede Poser holdes parat til dette Brug.
At alt hvad der hører til Børnenes Renlighed og Pasning er saa vel indrettet som muligt, behøver næppe at bemærkes, naar en saa erfaren, energisk og omsigtsfuld Dame, som Fru Harriet Rée er Forstanderinde. Mange kærlige Tanker og flittige Hænder er sat i Bevægelse, inden saa smukt et Resultat er naaet; men Bestyrelsen slaar sig ikke til Ro med det engang vundne, thi for at en Vuggestue kan bestaa og trives, gælder det stadig at holde de Bidragydendes Interesse vedlige, ja helst at skabe nye Intægtskilder, da Børnepengene (Mødrenes 25 Øre om Dagen) kun dækker omtrent en Trediedel af Udgifterne, hvis samlede Beløb udgør henved 1300 Kr. aarlig, Boligen haves kvit og frit, det samme gælder en Ekstralejlighed for Plejemoderen, som, understøttet af en Tjenestepige, udfører den daglige Gerning og Børneplejen. Skulde en Udvidelse af Vuggestuen vise sig ønskelig, stiller Fru Heymanns aldrig svigtende Gavmildhed straks en større Lejlighed til Raadighed.
H. Th.
Om Concordiahjemmet skriver en norsk Kvinde følgende: Jeg haaber, at ikke alene Danmark, men hele Skandinavien maa nyde godt at dette Hjem, og at mange maa faa Øjnene op for, at Alkoholsygen er en Sygdom, der kan kureres saavel som alle andre Sygdomme, og at det ikke er en Last, men en virkelig Sygdom, som Folk ikke med egen Magt kan kurere.
Det nytter kun lidet, at Slægtninge sender dem hid og did et Par Uger eller Maaneder for at styrke sine Nerver, som de siger; nej, de maa under stadigt Opsyn, og det et helt Aar, hvis Resultat skal opnaas.
Jeg har set saadanne Hjem, baade i Tyskland og Holland, og ved, at de alkoholsyge kan blive lige saa raske som efter enhver anden Sygdom: men det gælder ikke alene at holde den syge borte fra Alkoholen, nej Arbejdet. Lysten til at være et nyttigt Menneske maa komme igen hos en alkoholsyg, for som vi alle ved, er en slig syg kommet mer eller mindre bort fra det som kaldes Arbejde og Pligter i Livet. Uroen man faar i Blodet, Slapheden i Legemet gør, at man mister al Lyst til Arbejdet under denne Sygdom.
Dette har Fru Nordberg forstaaet, og kommer man ind i Concordiahjemmet ere alle i travl Virksomhed med huslige Sysler, det er, som ser man en stor hyggelig Familie, hvor alle hjælper hverandre for at faa Hjemmet saa hyggeligt som muligt.
Hun forstaar paa en kærlighedsfuld Maade at faa Arbejdslyst og Interesse op i sine Patienter, og det gør hun saa meget lettere, da hun selv er en rigt begavet og varmt elskende Kvinde.
Det hjælper ikke, om man er paa et saadant Hjem et Aar og kommer ud uden Lyst til at optage Arbejdet igen. Lediggang og Drik er jo, som man ved, to Ting der trives godt sammen.
Derfor, kære Venner, I som har alkoholsyge i Eders Slægt, vær ikke bange for at I er hensynsløse eller haarde mod Eders syge ved at sende dem ud til Concordiahjemmet.
Fædrenes Ansvarlighed. Under en Forhandling i det norske Odelsting om ugifte Mødres og deres Børns Retsstilling er der i Vinter fremkommet et Forslag, der er i fuldkommen Overensstemmelse med den Henstilling, der fandtes i dette Blads Nr. 8 under Mærket B., dette nemlig, at ogsaa Faderen drages til Ansvar, om der ved hans Forsømmelighed lige over for Moderen forøves nogen Forbrydelse mod Fosteret eller mod Barnets Liv, eller om Moderen i sin hjælpeløse Tilstand begaar Selvmord. (Fængsel indtil to Aar.)
Under Debatten herom fremførtes bl. a., at det norske Folks Retsbevidsthed - som Lovforslagets Modstandere mente fuldstændig repræsenteret af Tinget - netop paa dette Punkt til enhver Tid kun var ensidig repræsenteret, idet Kvindens Mening aldrig blev adspurgt. Det var desuden ofte Skammen, der drev en Moder til at berøve sig selv eller Barnet Livet; men det dog maatte erkendes, at det var Barnefaderens Forhold, der førte Skammen over hende.
9. Maj 02.
H. Th.
Skuespillet „Mødre” af Karen Bramsen, er opført i Nürnberg under stort Bifald og antaget til Opførelse paa Scener i Dresden, Prag og München.
Efter en mangeaarig Kamp har endelig Kvinderne i den metodistiske Kirke faaet Adgang som delegerede ved Kirkens „Konference”. Det staar nu tilbage for dem at erhverve Retten til Præsteembedet.
Hvidebaands Kvinderne i Reykjavik har taget Eksempel af det amerikanske „Korstog”, som var Oprindelsen til den store, internationale Forening, idet de stiller sig ved Dørene til Værtshusene og opfordrer Mændene til ikke at gaa derind. De tager Stade der hver Eftermiddag Kl. 4 og blive staaende til efter Lukketid. Den første Dag vilde Politiet forhindre dem, men de lod sig ikke skræmme og holdt Pladsen. Man mener endog det vil ikke vare længe, før Island bliver et Forbudsland.
Allerede 1862 fik Kvinderne i Sverig kommunal Stemmeret, men bruge den - det gør de næppe endnu, i hvert Fald ikke saaledes, at dens Indflydelse føles som i England eller nu i Norge, Alligevel maa man ikke tro, at vore svenske Søstre er ligegyldige for Statens Vel. Tvertimod, i det mindste i een Retning, er de uhyre ivrige. I 1884 dannedes „Kvinnoföreningen för fosterlandets försvar”, der synes at udfolde en betydelig Virksomhed. Adskillige Hundrede Tusinder har man siden den Tid samlet til Fæstninger, til Geværer, til Faner, til Skytteforeninger og Forsvarsforedrag. Man har ogsaa et „Kvinnoförbund för Sveriges sjöförsvar”. Og man ser ved disse Foreningers Generalforsamlinger og Møder, at dette er en Sag, der kan sætte Kvindernes Følelser i Bevægelse, gør dem veltalende og dristige, kort sagt - emanciperede.
Foreningen for Kvindestemmeret i Berlin har nylig afholdt sit første offentlige og stærkt besøgte Møde, hvor følgende Resolution blev vedtagen: „De fremmødte Mænd og Kvinder er enige om, at kvindelig Stemmeret saa vel fra et etisk og økonomisk som fra et politisk og socialt Standpunkt er absolut nødvendig. Man gør derfor sikker Regning paa, at alle Partier ved næste Rigsdagsvalg optager dette Punkt paa sit Program og energisk arbejder derfor.”
I Baden har man allerede gjort Erfaringer med Hensyn til Gavnligheden af at have indført Kvinder i Fabriksinspektionen. Frk. Annette Vedels tyske Kollega har nylig faaet følgende offentlige Ros: „Ved alle sine Arbejder (deriblandt 557 Undersøgelser) har Frk. v. Richthofen udvist lige saa megen Forstand som Bestemthed og Takt. Om Frk. R.’s Foredrag hedder det endvidere, at „de er korte og dog saglig udtømmende”; ja endogsaa den Anerkendelse faar Frk. R., at hun „ved sin forstandige Indgriben kraftigt har støttet sine mandlige Kolleger”.
Dette fra oven; men ogsaa Arbejderpressen er tilfreds og udtaler, at Inspektricens klare og ligefremme Maade at tale paa hurtigt har gjort hende meget yndet blandt de kvindelige Arbejdere.
Svejtsiske Kvinder har til Forbundsraadets Justitsdepartement indgivet en med Tusinder af Underskrifter bedækket Adresse, som gik ud paa, at ugifte Mødre skulde have Ret til at kalde sig Frue. Departementet svarede herpaa, at man ikke følte sig beføjet til at afgøre dette Spørgsmaal.
De store Kvindeklubber i Amerika udfolder i Øjeblikket en ikke ringe Virksomhed
paa Omraader, som Damer hidtil har anset for sig ganske uvedkommende. I Minnesota har saaledes Klubberne ved deres Indflydelse reddet flere Skove fra Undergang, og fra Kalifornien meddeles, at Kvindeklubberne der har gjort sig fortjente ved ihærdigt Arbejde for Byernes Forskønnelse, bl. a. faaet flere berømte offentlige Pladser omdannede til skønne Parker.
I Washington eksisterer der en Dameklub, som bærer det mærkelige Navn Wimodaughsis - en Sammenstilling af den første Stavelse i de fire Kvindebetegnelser: wife, mother, daughter og
sister -. Denne Klub, en af Byens fineste, har nylig dannet et Udvalg paa 40, der engang om Maaneden kommer sammen for at øve sig i den Kunst at føre en Samtale. Meningen er hverken at uddanne Talere eller Ordfægtere, men at vænne Damerne til paa en naturlig og utvungen Maade at fremsætte deres egne selvstændige Meninger om Dagens brændende Spørgsmaal.
I Victoria i Australien er der i den allersidste Tid oprettet et Kvinderaad.
I et Brev fra Melbourne til det internationale Presseudvalgs Formand, Mrs. Harper, meddeles, at de forenede australske Staters Parlament har vedtaget en Lov, der giver alle voksne Mennesker (Mænd og Kvinder) Valgret og Valgbarhed (the Adult Suffrage Bill). I Sydaustralien og Vestaustralien har Kvinder allerede i nogen Tid haft lige politisk Ret med Mænd, og da det i Unionens Konstitution hedder, at Valgretten til det fælles Parlament skal være paa samme Grundlag som i den mest liberale Stat, var Kvindernes Valgret dermed sikret. Nu ventes det sikkert, at de Stater, der endnu ikke har givet Kvinderne Valgret, hurtig vil følge efter.
Opmærksomheden henledes paa omstaaende Annonce fra Frk. D. Heckscher om Feriekursus for Haandgerningslærerinder, Indmeldelse inden 1. Juli.
