« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvinderaad

« Se emneord

At repræsentere plejer ikke at være danske Kvindeforeningers Sag. Men det lykkedes udmærket for Kvinderaadet ved den Sammenkomst, der var tilvejebragt imellem dets Medlemmer og de udenlandske Gæster Onsdag Aften.

Det engelske Selskabs smukke Lo­kaler saa, pyntet med Blomster og Faner (af Fru Howitz) endnu smuk­kere ud end sædvanlig. Foruden kendte Kvindesagsvenner, ogsaa fra Provinsen - saaledes Kammerherre­inde Oxholm - saas mange nye An­sigter, Konsul Freeman, Kammer­herre Krogh, udenlandske Damer og Herrer, som f. T. gæster Byen o. m. fl. Sprogene lød i mangfoldig Blan­ding. Fra Talerstolen hørtes afveks­lende Engelsk, Dansk, Fransk, Svensk og Norsk. Noget udførligt Referat kan desværre ikke gives her, kun nogle Indtryk:

Mrs. Sewall, som man havde glædet sig til at se, blev i sidste Øje­blik forhindret i at møde og sendte i sit Sted Mrs.Young Gates, en bekendt Journalist, en udmærket Repræsentant for den frit udviklede vestlige Kvinde, og som Taler et godt Eksempel paa kvindelig amerikansk Veltalenhed. Hun udviklede, hvad det var, man i Ame­rika vilde naa ved sit Kvindesagsarbejde: netop det samme som Mæn­dene allerede havde naaet med deres Kamp for Retten, Lov til at tænke og handle ud fra sit eget, inderste Selv. Norden havde altid haft stærke Mænd, Mænd med Vikingeblod; skulde disse ikke ønske at se fri, stærke Kvinder om sig i deres Søstre, Mødre, Hu­struer og Døtre! –

Mrs. Sanford fra Kanada følte sig slaaet af Ligheden mellem hendes eget Land og Dan­mark.

Frk. Kramers fra Holland gjorde Indtryk af en meget ejen­dommelig Personlighed, klog og stærk, enkel og klar.  Mme Chafauniére Chaix, fortalte om Sveitserindernes Forsøg paa at føje de mange smaa, skilte Kvindekræfter sammen til et stort, fælles Arbejde for Men­neskehedens Vel.

Dr. Sandelin for­talte om det sidste Aars levende Væk­kelse i Sverig, Frøken Mørk om de norske Kvinders travle Virken, Fru Norrie om danske Kvindesagsvenner i Fortid og Nutid. Frk. Forchhammer ledede det hele med megen Takt og sproglig Færdighed. Man skiltes oplivet og interesseret og med god Tro til det internationale Kvinderaads Fremtid.