« Tilbage til søgeresultaterne
Vi, som Kvinder
(Standpunkterne klares.)
Jeg nødes til at ulejlige Læseren med nogle korte Bemærkninger, førend jeg tager Afsked med Fru Aggersborg og hendes Kvindelighedsfilosofi. Hun søger nemlig i sin Artikel i sidste Nr. af nærværende Blad at paatvinge mig Anskuelser og Udtalelser, som jeg ikke vedkender mig som mine, noget, jeg imidlertid antager sker ubevidst, som Følge af en fejlagtig Opfattelse.
Den mest ubehagelige af de mig tillagte Anskuelser, er den, at Mændene ikke respekterer Sædeligheden. Dette er jo tvertimod Fru Aggersborgs egen Opfattelse. Jeg derimod tror, at Mændene har nok saa megen Respekt for og navnlig mere Forstaaelse af Sædeligheden end Kvinderne, fordi de i denne Retning som omtrent i alle andre, endnu er mange Generationer forud for os i Udviklirig. Selve Begrebet „Etik” er, lige indtil Navnet, noget, som vi skylder mandlige Aander; og der gives sikkert langt flere Kvinder end Mænd, der er saa dumme paa det etiske, at de tror, det udelukkende drejer sig om Overholdelsen af det sjette Bud.
Naar jeg talte om „vor etiske Overlegenhed, for hvilken Mændene ingen Respekt har”, da sigtede jeg udelukkende til den - i mine og sikkert i de fleste Mænds Øjne - kun indbildte Overlegenhed, som Fru Aggersborg præker.
Heller ikke har jeg kaldt „bestemte Meninger og Anskuelser” for Dogmer; jeg kalder det Dogmer, naar der fremsættes bestemte Paastande om noget, som i Følge Sagens Natur ikke kan bevises. Faren for at blive „sjælelig Avtomat”, fordi man vægrer sig ved at tro paa disse Dogmer, forekommer mig ikke overhængende. Snarere vilde der efter mit Skøn blive et vist avtomatisk Præg over Fremtidens Kvinder, om de skulde dannes efter Fru Aggersborgs Recept.
Vi kan visselig ikke undvære de ældres Livserfaring. Derimod er og bliver den Snæversynethed, der uden videre, i Kraft af et slet og ret Slagord, her „Udviklingslæren”, frakender anderledestænkende al „højere Fornuft og Erkendelse” og stempler deres Livssyn som „ide- og poesiløst”, en højst „overflødig Ballast”.
Hermed overlader jeg med Fornøjelse Fru Aggersborg det sidste Ord.
