« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Ind- og Udland
Onsdag den 2. ds. havde Tjenestepigeforeningen indbudt til et „Agitationsmøde”. Marie Christensens Agitation er ufarlig for Fruerne. Naar hun tilraaber Pigerne: Hold sammen til Værn om jeres Rettigheder, glemmer hun aldrig at føje til - og til Styrkelse i jeres Pligtfølelse. Saaledes ogsaa ved denne Lejlighed.
Fru Johnsen støttede hendes Opfordring til Pigerne om at træde ind i Foreningen og derigennem søge at forøge deres Udvikling. De arbejdende Kvinder af Mellemstanden trænger mere end nogen til dygtige Tjenestepiger. Ogsaa i deres Fornøjelser burde Pigerne søge sammen. Hun anbefalede saadanne Piger, som ikke levede i Familien, at danne smaa Hjem sammen, som det synes os en praktisk og god Tanke.
Frøkenspørgsmaalet var for. Pigerne var enige om, at, af udenforstaaende vilde de ikke kaldes ved Fornavn. Bedre var det altid, naar Efternavnet fulgte med. Jomfrutitlen var de heller ikke begejstret for.
En bekendt københavnsk Vinhandler, Generalkonsul J. C. Teilmann, har testamenteret hele sin store Formue til Oprettelsen af et Opfostringshjem for 300 Børn.
Enligt stillede Kvinders Børn har Fortrinsret - særlig de saakaldte „uægte” fødte Børn.
I Følge Hr. Teilmanns Testamente tilfalder hele hans Formue efter hans og hans Søsters Død Opfostringshjemmet, som derved antagelig bliver sat i Stand til at optage ca. 300 Børn. Han har i en Skrivelse motiveret, hvorfor han netop vil give sin Formue til et Hjem for ulykkelige Børn: „Det har vist sig alle Steder, hvor der tages alvorligt fat paa Børneopdragelsen, at Usædelighed og Forbrydelser tager af Dag for Dag; og skulde det ikke være bedre for Samfundet at give Pengene ud til Børneopdragelse end til Hospitaler og Fængsler?”
Frøken Jensens Syltebog, som nu er udkommet paa det nordiske Forlag, viser sig at indeholde mangt og meget nyt paa Syltningens Omraade. For dem, som har let Adgang til megen Frugt, vil det blive formaalstjenligt at prøve de mange Anvisninger til at anvende Frugterne paa forskellig Maade. Bogen er smukt udstyret og Anvisningerne let anskueliggjorte.
Finsk Kvindeforenings Aarsberetning indeholder en meget oplysende Oversigt af Alexandra Gripenberg om Kvindesagens Standpunkt i Øjeblikket Verden over. At de finske Kvinder selv staar i allerførste Række m. H. t. intellektuel Udvikling og Interesse for Samfundsspørgsmaal er ikke noget nyt; maaske vil det dog overraske, at i 1901 tog 125 unge Kvinder Studentereksamen, medens 29 erholdt Tilladelse til at studere Apotekervæsen og en kvindelig Arkitekt blev indvalgt i Statens Overstyrelse for Bygningsvæsenet. Senatet vedtog ikke blot, at alle Landets Landbrugsskoler, høje og lave, skulde være tilgængelige for Kvinder, men ogsaa, at der i den Anledning skulde træffes særlige Foranstaltninger m. H. t. Bolig, Kost m. m. - en langtfra almindelig Hensynsfuldhed fra mandlig Side.
Eva Blytt fortæller i Nylænde om „Kvindernes Parlament”, et Delegeretmøde, holdtes i Maj Maaned af Womens, liberal federation, de fremskridtsvenlige engelske Kvinders Forening, der repræsenterer 50,000 Kvinder. Man drøftede her alle de vigtigste Sager, som var paa Dagsordenen i Parlamentet, for det meste i Opposition til Regeringen. M. H. t. Englændernes Optræden i Afrika stod man nærmest paa samme Side som Emily Hobhouse og Olive Schreiner. Ogsaa i Indien burde Skeen tages i en anden Haand. Det var heller ikke nogen klog Regering, som hjemme i England vilde „stjæle Fattigbørns Frokost” med en Korntold, mens den lod Brændevinen gaa fri.
I Afholdssagen var alle, baade „Unionister” og „de liberale” enige; derimod skilte man sig i et meget vigtigt, taktisk Spørgsmaal. Med Foreningens Præsident, Lady Aberdeen i Spidsen satte Flertallet en Resolution igennem, der hævdede, at man ved Valgene kun skulde støtte de Partifæller, som vilde arbejde for Kvindernes Stemmeret, mens tidligere alle Kvindeforeninger, uden at fordre noget for sig selv, har arbejdet for det politiske Parti, man havde sluttet sig til.
Man udtalte sig imod det ,,sørgelige Skolespørgsmaal”, der har til Hensigt at flytte Ansvaret for Skolens Ordning fra Staten til Kommunerne, og som vil udelukke 236 Kvinder af Skoleraadene. Det sidste lader sig dog næppe gøre, saa Loven vil maaske snarere føre til en Udvidelse af Kvindernes Rettigheder.
„Ogsaa i England”, hedder det til Slut, agiteres der for Stemmeretten, men ved Siden af gaar man i sit Arbejde lige løs paa Politiken. Den Borgerpligt, som er Kvinderne politisk nægtet, har de frivillig paataget sig. Man organiserer sig i Selskaber og Partier, tilsvarende Mændenes. Ad den Vej har man tiltvunget sig at blive en Faktor, hverken Presse eller Regering helt kan forbigaa. Først bliver man indflydelsesrige Parlamentsmedlemmers uundværlige Hjælp - og saa sætter man sine Betingelser paa Kvindesagens Vegne.
I England har der i Aar været stærke Bevægelser for politisk Stemmeret. 68,000 Tekstilarbejdersker har i Løbet af et Aars Tid indsendt Adresser til Parlamentsmedlemmer fra deres Egn, „Vi trænger til politisk Stemmeret for at bjærge os i Kampen for Tilværelsen”. Stemmerne er samlede og Bevægelsen rejst af Arbejdersker. Til de Parlamenstmedlemmer, der repræsenterer Universiteterne, er der kommet Henvendelse fra universitetsuddannede Kvinder, saaledes en med 750 Underskrifter; blandt Navnene paa Overleveringerne af denne Adresse findes den bekendte Forfatterinde Beatrice Harraden.
I Chicago er der for ikke længe siden forefaldet et slaaende Eksempel paa, hvad kvindelig Retfærdighedsfølelse og Udholdenhed kan udrette i det offentlige Liv. Lærerne i Byen havde faaet Løfte om en Lønningsforhøjelse, men blev holdt hen Aar for Aar med den Forklaring, at man var blevet skuffet m. H. t. Indtægten af en ny Skat. Pressen var enig om at skjule den egentlige Grund til denne uheldige Tingenes Tilstand; kun tilfældig - man havde glemt at tage Misteltenen (et lille ubetydeligt Blad) i Ed - opdagede to unge Lærerinder, at man havde undladt at beskatte de store Aktieselskaber, Pullmankompagniet o. m. fl., hvis Indtægter løb op til Hundreder af Millioner. De to tog da Sagen op. Man lo dem ud, hvor de kom for at klage over Uretfærdigheden, eller man, holdt dem hen med Paaskud. De gik paa og tvang vedkommende Funktionær til at tilstaa, at mens ingen i de sidste 28 Aar havde gjort Vrøvl, havde ganske vist de nævnte Selskaber tidligere betalt Skat af 40 Millioner Dol. De to fremstillede Sagen for Byens Lærerforening og fik af dens 4,000 Medlemmer Mandat til at handle paa dens Vegne. Man blev nu høfligere mod dem. De fandt ud, hvem i Kommunalbestyrelsen der var underkøbt af Selskaberne og indgav offentlig Klage. Aldrig før var en saadan Klage ført for Illinois Domstol. Det bevistes, at visse Selskaber havde betalt indtil 35 pCt. Dividende paa skattefri Kapitaler. Man brugte alle lovlige og ulovlige Midler for at vende Retten. Aviserne sagde ikke et Ord om Sagen - der kostede Lærerforeningen 6000 Dol. - før det ikke længere kunde skjules, at de to tapre Kvinder og Sandheden havde sejret.
