« Tilbage til søgeresultaterne
Den døende Moder
Den døende Moder
til sin Datter.
Hun løfted Hovedet. Med Feber i
sit Blik hun sagde: „Det er snart forbi!
Kom her, mit Barn, mens jeg endnu
er klar,
og lad mig sige Dig, hvad Pligt Du har,
en Gang min Pligt; jeg gjorde den saa
godt
jeg kunde, men jeg dør, saa hør nu
blot!”
Vildt rulled Øjnene, mens disse Raad
hun gav sin Datter, der flød hen i Graad.
„Tag fat - sid ikke ned og stryg -
og vask
Kartoflerne til Bruning godt - kun
Vask.
- Mandag, hvis det er Tørvejr - se,
Du kan
faa Tøjet inden Vinter gjort i Stand –
et Spanskrør og en Støvekost - pas paa
Servicet - Spisestuen vaskes maa
med Soda - Børnene maa ud imens –
bon alle Gulve - vi er ganske læns
paa Stivelse, - og husk, at naar Du
kun
behandler Pigen godt, saa bliver hun –
siger ikke op - i gode Hjem
skal Døren altid holdes kun paa Klem - og læg de bedste Stykker pænt i Ring
om Stjærnen midt i Fadet - mørke Ting
misklæder dig - Helsilke skal Du ta’ –
fej Krogene - sæt dem paa Is - tør a’
Kommoden mindst tre Gange daglig,
men
puds Ruden en Gang ugentlig, - gaa
hen
og køb lidt mere Mel, - og hør, Du ved
i Sovekamret falder Gipset ned –
Løg er ej nær saa godt - hold endelig
ved Hjemmet Drengene - det svarer sig,
at passe Haven - et Læs Grus, ja tre –
de blomstrer tidligt - og lad mig nu se
du er en tapper Pige - smil min Skat,
smil altid - og nu vil jeg haabe, at
Du har det hele faaet rigtigt fat!”
Som alle sine Mødre gik hun bort,
og Datteren blev en af samme Sort.
Charlotte Perkins (Stetson) Gilman.
Oversat af U. Birkedal.