« Tilbage til søgeresultaterne
Hvis Mo’r forstod!
Hvis Mo’ r, som dog en Mo’r vel skal,
mig bare ret forstod,
saa gjorde hun det ej saa svært
for En at være god.
Saa gerne jeg den hele Dag
gør, hvad hun siger, - alt!
men hun ser ej det rigtige,
men kun hvad der er galt.
Gør tyve Gange jeg en Ting,
men glemmer een Gang kun,
hun siger: se dog til
og husk fra Næse og til Mund.
Hun siger: gør nu det og det!
og jeg vil til at gaa,
men hun bli’r ved, som kunde jeg
slet ingen Ting forstaa!
Indtil jeg virkelig tilsidst
faar som en Skrue løs;
saa siger hun, der aldrig var
en saa uartig Tøs.
Med Sorg jeg gaar i Seng og ber
min Bøn og græder smaat:
i Morgen vil jeg være flink
gid det var Morgen blot!
Om Morgnen gaar med ivrigt Sind
jeg til min Gærning, men
forinden Aften har jeg dog
af Moder faaet Skænd.
Tror hun da virkeligt, et Barn
kan være god saa let
om voksne Folk, der altid gør,
hvad der er smukt og ret?
Hvis Mo’r som dog en Mo’r vel skal,
mig bare ret forstod,
saa gjorde hun det ej saa svært
for En at være god!
Carlotte Perkins (Stetson) Gilman.
Oversat af U. Birkedal.
