« Tilbage til søgeresultaterne
Plantefarvning
Særlig med Henblik paa Gobelinsvævning og Husflid.
Det gaar med den gode gamle Plantefarvning, ): den ægte med de rene og holdbare farver, som det gaar med de „gode gamle” Violiner fra Cremona: Kunsten er glemt; man søger og søger og nu og da dukker Rygtet op om, at man for de sidstes Vedkommende har fundet snart den Lak, snart den Træsort eller den Fremgangsmaade, der frembragte de vidunderlige og hidtil uopnaaede ,,Cremonesere”; men til Dato har Rygtet løjet.
Større Held synes derimod at følge de Bestræbelser, som Nutiden gør for at genfinde den tabte Plantefarvningskunst; og dette er saa meget mere glædeligt, som det er en Sag, der ikke alene vil komme nogle faa, udvalgte til Gode, men som ogsaa kan have en ikke ringe nationaløkonomisk , Betydning.
Herhjemme, hvor vi med den genopvaagnede Sands for Hus og Husflid har rigelig Brug for holdbare og dog billige Farver, har man endnu ikke hørt om Forsøg paa dette Omraade. Men i Norge har Frk. Hilda Christensen allerede længe virket for Fremstillingen af Plantefarver og for Anvendelsen deraf, saa at de nu har faaet Indgang i baade store og smaa Hjem. Materialet er let tilgængeligt; det findes overalt, paa Mark, i Skov, paa Strand, og det kan opsamles af ethvert Barn.
Eksempelvis skal anføres, at alle Slags rent grønne Farver faas af Birkeløv og Indigo, medens Lyng giver olivengrønt og Porse graagrønt. Endvidere, at holdbare gule Farver faas af Birkeløv, Lyng, Skedeskud, Æblebark og Birkeris; graa og graalige Farver uddrages af Smelde, Melbær samt af Barken paa Birk og Hæg; Jaunne og Bridsel leverer mørkeblaat, Syre og Bridsel absolut ægte sort. Brune Farver, lige fra de mørkeste til de næsten gule faas af Sten-, Gran- og Renlav, samt af Enebær og Troldhæg. Til rødt har man forskellige, mindre kendte Planter, som efterhaanden fremdrages; mest bruges Krap men den i Handelen almindelige er oftest saa blandet med Lerjord, at Farven vanskelig bliver klar; det er da ret rimeligt, at det vil lønne sig at dyrke den selv, ligesom det oftere skete i gamle Dage.
Ved fortsatte Bestræbelser vil endnu flere Farver kunne Indvindes af hjemlige Planter, og ganske særlig har man Opmærksomheden henvendt paa alle Sorter Bark og Løv, fordi man ved, af de har været benyttede ved Fortidens holdbare Farvning.
At enkelte af de kemiske Farvestoffer kan være ægte. skal ikke nægtes; men i saa Fald er de saa kostbare, at de ikke naar til Smaafolk; disse maa da tage til Takke med de billige, smagløse og uholdbare Pakfarver, og dem er det, man nu vil fortrænge ved Plantefarvningen, der er baade smuk, billig og let at udføre, da den saa at sige kan gaa Haand i Haand med den daglige Husgerning; mange af de skønneste og holdbareste Farver skal ikke engang koge, blot i længere Tid holdes varme i en Høkasse eller en Ovn.
Ser man hen til den korte Tid, der endnu er anvendt paa at genfinde Fortidens tabte Farvemaade, har man al Grund til at være tilfreds med hvad der er naaet. Men Arbejdet mødes med Mistro af mange, og med Frygt for Konkurrence af andre, hvorfor selv det mindste Uheld med Held kan blive anvendt mod dets Forkæmpere. De i Øjeblikket nærmest interesserede skulde synes at være dem, der giver sig af med den sene og kostbare Gobelinvævning samt lignende Arbejder, beregnede for mere end eet Slægtled, hvorfor det i høj Grad kommer an paa at have Farver, der trodser Sol og Vand. Men ogsaa almindelig Husflid og den lille Industri maa kunne finde sin Regning derved.
Dette er da en Sag, som fortjener vore foretagsomme Damers Opmærksomhed.
