« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Ind- og Udland

« Se emneord

Ved Vejle Købstads Skifteret blev forleden afsagt Kendelse i en interessant Strid mellem en derværende Fallents Hustru og Kuratoren i Fallentens Bo, Hustruen havde if. Vejle Av. i Boet anmeldt en Fordring paa 5226 Kr. 59 Øre. og paastod at have ydet sin Mand, - med hvem hun ikke havde Formuefællesskab, - dette Beløb efterhaanden som Laan; men Kuratoren gjorde gældende, at Fallenten selv var Ejer af den Bankbog, paa hvilken Belø­bene var hævede, og at Hustruens Fordring følgelig ikke kunde anerkendes. Det fremgik nu ogsaa af Bankbogen, at denne, som oprin­delig havde lydt paa Hustruens Navn, senere var forsynet med en Paategning, indeholdende Oplysning om, at hun var bleven gift med Fallenten, men Anmelderinden hævdede, at dette kun var sket for at undgaa Ulejligheden med at skaffe Fuldmagt fra hende, hver Gang Fallenten - for hendes Regning - hævede Penge paa Bogen, hvorimod det ikke havde været Meningen at overføre Bogen til Fallenten. Da det maatte erkendes, at Paategningen ikke efter sit Indhold gik ud paa at over­føre nogen Ret over Bogen, og den heller ikke var foretaget af Anmelderinden, men af Banken, samt at Anmelderinden overhovedet ikke en Gang for alle kunde overføre sine Rettigheder efter Kontrabogen til Fallenten uden ved konfirmeret Ægtepagt, statueredes det ved Rettens Kendelse, at Bogen var vedbleven at tilhøre Hustruen, og da det ikke kunde antages, at hun havde ydet Fallenten de enkelte Beløb som Gave, dels fordi dette havde Formodningen mod sig, dels fordi Belø­bene var optagne i Fallentens Status som en ham paahvilende Skyld, og dels fordi et Vidne under Ed havde udtalt sig i modsat Retning, blev Fordringen i det hele anerkendt.


« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder