« Tilbage til søgeresultaterne
Sigurd Trier
En Kvindeprofil.
Gennem en lang Række af Breve fra en taabeligt elskende ung Pige opruller denne Bog Billedet at en ganske dagligdags Kvindeforfører, en hul og egoistisk Lømmel af den Slags, som det er udviklede Mennesker en Umulighed at tage alvorligt, men som - Kendsgerningerne viser det desværre altfor ofte - er i Stand til at bedaare uerfarne og uudviklede Pigebørn.
Noget Kunstværk eller nogen Berigelse for Literaturen er denne Bog ikke, og Forfatterens eneste Undskyldning for at have ladet den komme frem er det Indtryk, han selv gør af at føle baade Væmmelse og Harme overfor en saa uværdig Repræsentant for sit Køn, paa samme Tid som han tolker sin Medfølelse for den stakkels Taabe af et Pigebarn, der vel ikke er uden Blufærdighed, men der, paavirket som hun er af moderne Fri-Kærligheds-og Fritænkeri-Ideer, skruer Sig op til den Indbildning, at hun netop udfylder sit Kald som „Kvinde" ved villieløst at underkaste sig Elskeren.
Saaledes kommer da det stakkels Pjok af et Pigebarn til at staa som et Modbillede til Paludan-Müllers eviggyldige Fordring om de „fromme, stærke Kvinder", som Danmark skal fostre, frie og helstøbte Personligheder, der, uden at lade haant om den store Eros, aldrig glemmer at holde sig selv i Ære.
Men for at behandle et saadant Emne uden Trivialitet, maa man være virkelig Digter. Sigurd Trier har vel gjort et Kunststykke ved gennem lutter Breve fra en og samme Person at danne et nogenlunde klart Billede af de to Hovedfigurer, men Kunst har han ikke produceret.