« Tilbage til søgeresultaterne
Svar paa en Note
Hr. Pastor Uffe Birkedal har taget Anstød af en Ytring i min Artikel „Børnene" i Kv. og Samf., der betvivl er Kristennavnets Berettigelse uden Tro paa Kristus som Menneske og Gud tillige. Han søger at vise dens Uholdbarhed, men gaar efter min Mening uden om Sagen. Jeg vil ved at holde mig til Sagen vise min Ytrings Berettigelse.
Jeg maa forudskikke den Bemærkning, at Troen paa Kristus som Gud ikke strider mod Menneskets fornuftige Erkendelse. Vor Betragtning af Naturen - hvis Undere ikke er mindre, fordi vi kender Midlerne, hvorved de er frembragt - siger os, at dens Ophav er en almægtig for os ufattelig Aand. Det er en Modsigelse at tro paa en almæglig Aand og dog mene, at den for at udføre sin Vilje er begrænset til kun at bruge de Midler, som anvendes i den fysiske Verden. Den Aand, der frembragte Verden, kan ogsaa give sit eget Væsen Menneskeskikkelse. Dette tror vi Kristne er sket med Jesus Kristus.
Tilbedelsen af ham som guddommelig Frelser er Kærnen i Kristendommen, Midlet, hvorved vi kommer det hellige nær, Saltet, der bevarer vore Sjæle fra at fortæres af den ydre sanselige og praktiske Verdens Forgængelighed. Bygget paa denne Tilbedelse er min Tro urokkelig; bygget paa Kristus som et Menneske er den - til Trods for min Gudstrang og Længsel efter det uforgængelige - som et svajende Rør l Jeg ved intet om Gud og Evigheden.
Derfor er det mig klart, at dersom jeg ikke bekender Jesus Kristus i mit Hjerte og Verden, saaledes som han v i l bekendes, som den, der er Et med Faderen og har set og erfaret, hvad han har vidnet om Gud og det Evige - saaledes som jeg i min Daabs Bekræftelse har lovet det, da har jeg ingen Del i ham eller hans Forjættelse og ingen Ret til at bære Kristennavnet.
