« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Uge til Uge
Kvindelig Læseforening fejrede 30-Aarsdagen for sin Stiftelse med en lille Festlighed, hvor der ophængtes et Billede af Foreningens første Formand, Charlotte Klein, f. Unna. Billedet er tegnet af Frk. Sode.
Dansk Kvinderaad. Ved D. K. R.s Møde den 25. September gav Formanden Beretning om det internationale Kvinderaads Bestyrelsesmøde, der afholdtes i København fra den 10. til den 12. Juli.
Derefter fortalte Frk. Eline Hansen om Kvindemødet i Kristiania i Begyndelsen af Juli ved hvilket hun var Repræsentant for D. K. R. Ved dette Møde naaede Tanken om at danne et norsk Kvinderaad, et godt Skridt henimod sin Virkeliggørelse.
Tilsidst meddelte Fru Norrie, at „Hugin" (D. K. R.s Centralbureau), Dagen i Forvejen havde afsendt en Samling udsøgte, danske Haandarbejder, navnlig Hedebosyning, til Amerika, som et første Forsøg paa at aabne det amerikanske Marked for denne Industri.
Fru Norrie meddelte endvidere, at det ved den internationale Stemmeretskongres i Washington i Februar var blevet vedtaget at nedsætte et Internationalt Stemmeretsudvalg med Susan Anthony som Formand. Gennem Fru Norrie var der kommet Opfordring til Danmark om at lade sig repræsentere ved 3 Delegerede. Fru Norrie havde meddelt dette i Valgretsudvalget men foreslog forøvrigt at udsætte Valget af de Delegerede til der forelaa nærmere Oplysninger. Det første Møde tænkes afholdt i Berlin 1904 i Flugt med Kvinderaadets Møde og Kvindekongressen.
Danmarks Lærerforening holdt sit 3die Ombudsmøde i København den 7de og 8de August.
Ca. 100 Ombudsmænd havde givet Møde, blandt disse fandtes kun 2 Lærerinder indenfor Foreningen. Har man ikke villet vælge Lærerinder som Ombudsmænd, eller har Lærerinderne ikke villet lade sig vælge?
Begge Faktorer har maaske nok gjort sig gældende; dog er det vist temmelig afgjort, at Lærerinderne ved stærkere Deltagelse i Foreningslivet og med mere Interesse for Foreningens Anliggender vilde sikre sig en fyldigere Repræsentation. At det vilde have Betydning for Lærerinderne er ogsaa sikkert; de bør ikke blive staaende ved at have faaet en Repræsentant ind i Hovedbestyrelsen. Paa Ombudsmødet behandles Spørgsmaal, som har Interesse for hele Lærerstanden; Lærerinderne bør derfor ikke holde sig tilbage, selv om de skulde ofre et Par Dage af den dyrebare Ferie. Det har ogsaa sin Interesse at lære at kende, hvad man vel maa anse for de mest fremragende Repræsentanter for den danske Lærerstand.
Der fremkom blandt andet paa Mødet Forslag om en forandret Valgmaade, gaaende ud paa at dele Medlemmerne i 2 Valggrupper, en for Landet, der skulde vælge 7 Bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst l Lærerinde, en anden for Købstæderne, der skulde vælge 5 Bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst 2 skulde være Lærerinder. Man ser deraf, at i det mindste en Del af Lærerne er villige til at dele Magten inden for Foreningen med deres kvindelige Kollegaer.
Valgretsudvalget. I Følge Bestemmelse, tagen paa Dansk Kvindesamfunds Delegeretmøde i Ringkøbing, har følgende Kredse valgt Repræsentanter til at tiltræde „Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg" :
Svendborg: Fru Marie Gundesen, Sørup.
Horsens: Kommunelærerinde Frk. Sørensen.
Aalborg: „ „ S. Rasmussen
Aarhus: ” ” E. Hansen
de 3 sidste fra København.
I „Københavns Tjenestepigeforening" gives der Kursus i Retskrivning hver Fredag Aften fra Kl. 8-10, første Gang Fredag den 3. Oktober.
Ligeledes vil der blive givet Undervisning i Klipning og Syning af Bomuldskjoler, Forklæder og Linned, en Aften ugentlig.
Forhandlingerne fra den internationale Sygeplejerske Kongres, der afholdtes i Buffalo N. Y. forrige, Sommer, er udkomne. Prisen er l Lst. 20 ct. for et Ekspl. indb. i Lærred, og Bogen faas ved Henvendelse til Miss Maud Baufield, Polyclinic Hospital, Philadelphia, U. S. A. Bogen kan ogsaa bestilles gennem Hugin, D. K, R.s Centralbureau, Nørregade 33, Stuen.