« Tilbage til søgeresultaterne
Hugin
Hugin, Dansk Kvinderaads Centralbureau, har fra the Women’s Institute i London faaet Meddelelse om, at Institutets Afdeling for Kunst og Haandværk i Dagene fra d 12.-19. November og fra d. 10. December indtil Jul agter at foranstalte en Udstilling med Salg af kunstneriske og kunstindustrielle Arbejder, hvis Salgspris ikke overskrider l Lst. l sh.
Hugin opfordrer derfor de Kvinder, der har Lyst til at gøre Forsøget, til snarest muligt at indsende mindre Arbejder som Kraver og Bakkeservietter (helst runde) o.1. til Hugins Kontor, Nørregade 33 Stuen, København K.
Arbejderne vil her blive underkastede sagkyndig Bedømmelse før Afsendelsen.
Da Forsendelsesomkostninger og Afgifter skal dækkes af den indkommende Betaling for de solgte Genstande, tilraader Hugin kun at indsende Arbejder, der, hvis de bliver solgte, skal indbringe Forarbejderen indtil 15 Kr.
Med hver Sending maa følge:
1. Aftenderens fulde Navn og Adresse.
2. En nøjagtig Fortegnelse over de indsendte Genstande.
3. En Krone til Dækning af Hugins Udgifter til Forsikring og Forsendelse.
Af de solgte Genstande vil der til Hugin og the Women’s Institute være at betale en Afgift af 15 pCt. af Salgsprisen. De ikke solgte Genstande vil blive tilbagesendte.