« Tilbage til søgeresultaterne
Børnene
Emma Kraft. Moder og Barn.
En Vejledning til at samtale med Børn om vanskelige Emner. 51 Sider.
Vor Tid er en Erkendelsens Tid, svarende til den Periode, vi havde for godt og vel hundrede Aar siden, hvor alt ligesom nu skulde bygges paa „Naturen”. Den bragte Menneskeheden et godt Stykke fremad i Viden, men i sin Ensidighed tog den for lidet Hensyn til Hjerte- og Sjælelivet, og da dette dog ikke i Længden lader sig sætte til Dørs, blev Følgen, at Romantiken brød frem og straalende som den var i sin ungdommelige Kraft, ret ensidigt bemægtigede sig Sindene for et længere Tidsrum. Naturligvis udeblev da Reaktionen ikke - Erkendelsen har allerede i lang Tid haft Overtaget, men atter saa ensidigt, at man er begyndt at gøre Oprør og, belært af tidligere Tiders Erfaring, for Alvor og i Praksis lader til at ville gennemføre den gamle Teori, der holder paa Ligevægten mellem de tre Faktorer i Menneskelivet: Aand, Sjæl og Hjerte.
Disse Tanker meldte sig uvilkaarligt ved Læsningen af, nærværende lille Bog. For godt og vel hundrede Aar siden var det samme Spørgsmaal fremme, der nu saa stærkt beskæftiger alvorlige Opdrageres Sind: Hvordan skal vi værne de unge? Hvordan skal vi lede dem ind i et rent og kysk Liv? Dengang som nu var man paa det rene med, at Uvidenheden ikke fremelsker Uskyld; men man tog for plumpt paa Tingene og skrev, som det siges i H.Triers Forord, ligefrem „Lærebøger derom til Brug for Lærere og Børn”, Bøger som i deres Hensigt var moralske, men ved deres Plumphed kom til at virke i modsat Retning. Reaktionen udeblev da heller ikke her: Aabenhjertigheden slog om i sin Modsætning, den planmæssige Fortielse eller absolute Tilsløring. Men da Børns Videbegærlighed og Ungdommens Tanker dog ikke lader sig kue, har Forældrenes Afvisen kun ført dertil, at den ønskede Oplysning om Menneskets Tilblivelse er bleven søgt et Trin lavere nede, hos umodne Tjenestefolk og Kammerater, hvad der umuligt har kunnet føre til noget godt.
Emma Krafts lille Bog er et af de mange Led i Nutidens Bestræbelse for at bringe Børnenes naturlige Vogtere, Forældrene selv, til at se det som deres uafviselige Pligt at være iagttagende over for deres Børn og opmærksomme paa de allerførste Ytringer af Videbegærlighed paa det ovenomtalte Punkt, saa at de i Stedet for at afvise, hvad blot fremkalder Forestillingen om noget „uartigt”, - ved given Lejlighed taler ganske stille med Børnene herom som noget naturligt, som noget der ikke kan andet end forøge Kærligheden mellem Forældre og Børn.
Og hvor meget lettere end i tidligere Tider er ikke denne Pligt nu, da Naturkundskab gennem Skoleundervisningen er bleven tilgængelig for baade store og smaa, da man gennem Kendskabet til Liv og Udvikling hos Blomst og Frugt har det fineste Billede man kan ønske sig paa det tilsvarende Forhold i Menneskelivet. ”
Bogen anbefales til de mange, der endnu staar vaklende m.H.t. Fortielse eller Samtale; den tager fint og forstaaende paa Tingene og vil være dem en god Hjælper.
H. P. Hansen. Guds Rige og Børnene.
Tanker om Religionsundervisning i Hjemmet. Ogsaa denne lille Bog fortjener i høj Grad Forældres Opmærksomhed. Ses der i den første kønt og forstaaende paa Forholdet mellem Forældre og Børn paa et rent menneskeligt Omraade, saa har vi her en ikke mindre varm Forstaaelse af Børns Videbegærlighed og Modtagelighed, hvor det gælder Forholdet mellem dem selv og den himmelske Fader. Ogsaa i denne Bog paakaldes Forældrenes Omsorg og Agtpaagivenhed: ogsaa her peges der paa en Pligt, som naar den tages op paa rette Maade kun kan fremme Kærligheden mellem dem, der naturligt hører sammen, og bringe Velsignelse for begge Parter.
H. Thaarup.
