« Tilbage til søgeresultaterne
Om Kvindernes Indflydelse
Om Kvindernes Indflydelse
i det store Samfund, i de sociale Forhold i Stat og Kommune holdt Skolebestyrerinde Fru Ragna Nielsen Foredrag ved det nordiske Kvindesagsmøde i Kristiania. Det Arbejde, som forelaa, var i Korthed sagt det samme i det store Samfund, som hver god Husmoder udfører i den mindre Kreds. Kvinderne turde ikke hvile, før alle elendige og ulykkelige i Samfundet er hjulpet frem til en menneskeværdig Tilværelse, Samfundet blevet til et civiliseret Hjem for Menneskene. Af nærlig-lende Opgaver i dette Arbejde nævntes at faa Byernes Udseende fuldstændig forandret gennem en Bygningslov, som forenede Byens og Landets Fordele, med Legepladser og Parker, med en menneskelig Bolig for hvert eneste Menneske. Saa kunde man med Fordel tage fat paa Børnenes Opdragelse, med rige Kundskaber og til Personlighedens Vækst gennem Impulser og ideel, aandelig Stræben; det var en Uforstand, som grænsede til Forbrydelse hos en Kommune, ikke at lade det kvindelige Element blive helst overvejende, men i alt Fald jævnbyrdigt med det mandlige paa Skolerne. Videre: kvindeligt Arbejde i Fattigvæsenet, i Fængslerne,, det kvindelige Element civiliserende den offentlige Tone, i Pressen, Godhed og Sandhed i Stedet for Ondskab og Dumhed, at arbejde som Lysets Tempelvagt, i Troskab mod Lyset.
Foredraget*) blev vistnok i sin Helhed af Mødets Deltagere modtaget med stor Tilslutning. Men et enkelt Punkt fremkaldte paa Stedet, i Følge Referaterne. Protest fra Frøken Anne Brun, Kbhvn., og har senere ført til en lille Avisdiskussion i „Mgbl.” mellem en af Skolekøkkensagens første Forkæmpere her til Lands, Fru Dorothea Christensen, og Foredragsholderen, Fru Ragna Nielsen. Det nævnte Punkt i Foredraget var et kraftigt Hug til - Skolekøkkensagen. Afgørende for Kvindernes Magt og Indflydelse var det, at de naaede den højeste aandelige Udvikling, Derfor gjaldt det at staa paa Vagt mod alt, som kan hindre den kvindelige Opdragelses Jævnbyrdighed i aandelig Henseende med Mændenes. Og derfor var det et sørgeligt Fænomen at se og høre Kvindesagskvinder - for af andre Kvinder venter man jo ikke bedre - arbejde for og juble til Forslag om tvungen Indførelse paa Skolerne af Køkkenstel og Kjolesøm. Det vilde føre til, at Pigerne efter fuldendt Uddannelse stod lavere end Drengene. Mængden af Piger vilde med fuld Interesse gaa op i det manuelle Arbejde og lade det aandelige være underordnet. Det maa ikke lykkes Kortsynetheden at frembringe denne Reaktion i kvindelig Odragelse.
Fru N. s Udtalelse var antagelig fremkaldt ved Frøken Helga Helgesens varme Anbefaling af tvungen Skolekøkkenundervisning i Folkeskolen, men er senere pointeret som egentlig gældende den højere Skole eller Middelskolens Piger. - I Mødres Navn nedlægger nu Fru Christensen den kraftiske Protest mod den i deres Øjne „forskrækkelige Reaktion,” som Fru N. havde gjort sig til Talsmand for. De fleste Forældre ser, at Drengen og Pigen helt fra de første Barneaar arter sig forskellig, at de har hver sin Styrke og sin Svaghed, er jævnbyrdige, men ikke ens. Skolekøkkensagen er saa langt fra „en opgalvaniseret Mumie, som med Anstand vil udaande under Fremtidens Sol.” Bevægelsen er fremkommen i Kraft af Livets haarde Krav; thi disse fordrer, at Ungdommens Opdragelse ledes i en Retning, som gør den skikket for det almindelige Hverdagsliv, som Størsteparten kommer til at leve. Man har Lov til at vente, at „det maa krøges i Tide, som Krog skal vorde,” at den tager Hensyn til Pigernes naturlige Lyst og Anlæg, at den vedligeholder og opøver de for hele Samfundet nødvendige Interesser, som de allerfleste Piger viser. Ligesom Husstelundervisningen er et af Midlerne til at at give alle Piger en harmonisk Uddannelse, som de har Krav paa enten de bliver gifte eller ej, saa har den paa den anden Side ikke mindre Værdi for Samfundet, idet en ret Udvikling af Kvindens Anlæg vil kunne gøre hende til Leder af hele Hjemmets Økonomi.
Fru N. er i sine Indlæg ikke mindre overbevist om, at hendes Standpunkt ejer Fremtiden. Hun betegner Skolekøkkenundervisningen som en Faguddannelse, som de unge Piger, der bliver Husmødre, i sin Tid faar lægge sig efter enten i Hjemmet eller ved Husholdningskursus for voksne; i Barneskolen er den et ligesaa utilladeligt Spild af Tid og Kræfter, som. det vilde være at give Drengene Fagdannelse som Skædder eller Matros. Det vil splitte Pigens Interesser, hemme hendes aandelige Udvikling. I Skolen gælder det ene og alene at give den størst mulige Aandsuddannelse, for Piger som for Drenge: Almendannelse, Opøvelse af Arbejdsevne og Karakterudvikling. Hvad de skal opdrages til, er at blive Menneske, et selvstændigt og aandelig udviklet Menneske.
Den Diskussion, som jeg her har nævnt Hovedpunkter af, synes mig at have sin Interesse langt ud over det praktiske Spørgsmaal, om Skolekøkkenet bør have sin faste Plads i Barneskolen, - af hygiejniske og økonomiske Hensyn. Det viser sig nemlig, at der inden deres Kreds, som med Liv og Sjæl deltager i Kvindesagsmøder, er kommet en stærk Retning op, som ser anderledes paa Maal og Midler for Pigernes Opdragelse, end den ældre Kvindesagsbevægelse kunde gøre. Og det peger igen hen til en Grundforskel i Opfatningen af Mand og Kvinde. Den nye Retning vil ikke være med paa det Udgangspunkt, at Drenge og Piger har samme, naturlige Anlæg, samme Evner og samme Interesser. Var man en Tid ikke langt fra at paastaa, at Mennesket eksisterer qua Menneske, saa begynder man nu at se: Mennesket eksisterer dog kun som Mand og som Kvinde, „Den ene Part staar ikke over den anden som Køn betragtet, de er jævnbyrdige, men ikke ens, de har hver sin Styrke og hver sin Svaghed. De supplerer hinanden.” Der er for os ingen Tvivl om, at det er ideelle Kræfter, som her er oppe. De vil ikke staa tilbage i at stille Maalet for Kvindens Indflydelse højt. Men de vil ganske sikkert finde, at Samarbejdet mellem Mand og Kvinde netop har sin Styrke i en Arbejdets Deling, og tillige at deres forskellige Anlæg da selvsagt kræver sin særegne Udvikling. Ensartethed i Opdragelse og Undervisning fører bort fra Naturens Anvisning, og den vil ikke give Kvinden som Person og som Karakter den Styrke, hun kunde naa ved Særopdragelse. - Det skal blive interessant at se, hvor længe man med det Grundsyn, som her trænger sig frem, vil nøje sig med den Kurs, som lige til det sidste har været fulgt i vort Skolevæsen. Men fremfor alt vil Bevægelsen kræve en alsidig og helt erfaringsmæssig Udredning - ubunden af alle Teorier - af den Forskel i Mandens og Kvindens Naturanlæg, som man bygger sin forskellige Opfatning paa.
J. K. Berle i Bog og Naal.
*) Det foreligger trykt i „Nylænde” for 15. August.
