« Tilbage til søgeresultaterne

Mad og Drikke

« Se emneord

Dr. med. Ch. Jürgensen har udsendt 3dje Udgave af „Mad og Drikke" tillige med den grafiske Tavle over Føde­midlernes Sammensætning.

At denne Bog udkommer i nyt Op­lag er et glædeligt Tegn paa, at Inter­essen for Ernæringen ogsaa har naaet til Menneskene; Dyrene har længe nydt godt af den. Bogen er den eneste samlede populære Vejledning, der haves paa Dansk, over dette Emne.

Der arbejdes nu til Dags paa, at de videnskabelige Forskninger paa dette Omraade skal naa inden for Hjemmets Døre, ja, lige ind i Køkkenerne og der virke hen til en  bedre Forstaaelse af Ernæringsspørgsmaalet til Gavn for Familiens Sundhed og Velvære. Igen­nem dette Arbejde vil Dr. Jürgensens Bog blive kendt i stedse videre Kredse; den anvendes alt som Haandbog ved de Lærerinders Uddannelse, der fra Statens Kursus gaar ud som Lærerinder for den opvoksende Slægt, lige­som den i en længere Aarrække har været anvendt ved Lærerindeuddannelsen i vort Naboland Norge.

Dr. Jürgensen har i sin sidste Ud­gave taget særlig Hensyn til Plantefødemidlernes Tilberedning. Dette er paa sin Plads med Hensyn til de pris­værdige Bestræbelser, der fra Vege­tarianere og andre gøres for at indføre et større Forbrug af Plantefødemidler i vor daglige Kost.

I et af Kapitlerne om Nydelsesmid­lerne har Dr. Jørgensen talt alvorlige Ord om Farerne ved Brugen af Alko­hol. Og sikkert vil det have stor Be­tydning for Samfundet, om Kvinderne fik Forstaaelse af denne Fare og lærte at bekæmpe og afvende den paa rette Maade.                                  

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner