« Tilbage til søgeresultaterne
En handske
Den 8de december 1902 fylder Bjørnstjerne Bjørnson sit 70. år. Lykkelig den slægt, i hvis ungdom B. B.’s hoveddigtning blev til! Hans ubøjelige idealitet og hans begejstring opdrog en ungdom med tro på sandhedens, retfærdighedens og renhedens sejr her i livet!
Der er meget at takke ham for, men der er særlig én skikkelse iblandt de mange, som findes i hans bøger, som jeg vil takke ham for at mit hele hjærte, og det er Svava i „En handske", takke Bjørnstjerne Bjørnson så varmt og inderligt som vel muligt, fordi han forstod den rene, uskyldige kvindes dybe trang til at mødes med en lige saa ren kærlighed som den, hun selv giver, og fordi hun gav denne trang udtryk i disse stolte, sande ord: „jeg vil gå tryg ind i det hellige ægteskab. Men han skal være ærbar, som jeg, for ellers pletter han mit barns hoved, når han kysser det, og vanærer mig". - B. B.’s fintfølende og varme hjærte lærte ham at forstå, hvad den kvinde må føle, som opdrages til at tro på forholdet mellem mand og kvinde, som det, det officielt udgiver sig for at være: det forhold, hvor hun kan få brug for al sin dybe, rene kærlighed og hengivelse og faa denne kærlighed gengældt, som den gives, og som så, ofte for sent, når hun er bunden for hele livet, forstår, at hvad der er kærlighed for kvinden, det findes ofte slet ikke hos manden, og at han kun sjælden går ren ind i det hellige ægteskab. Mangen illusion brister her i livet, så vel for mand som for kvinde, men intet gør sikkert så ondt som dette!
Har nu „En handske" gjort den virkning, man skulde tro? På det kongelige teater opførtes det slet ikke og på Dagmarteatret kun nogle faa Gange, mens fru Edgrens troløse stykke „Den kærlighed, den kærlighed" - usigelig troløst, fordi hun havde betingelserne for at forstå alvåren i de bestræbelser, hun gør latterlig, og fordi hun var for god til at tage plads iblandt „grinebiderne" - har gået over scenen gang på gang og vundet stormende bifald. Men derfor er „En handske" ikke skrevet forgæves! Mangen en kvindesjæl har følt det, som om den længe tilbagetrængte sandhed endelig blev forkyndt åbent og højlydt og har følt en dyb glæde derved. Og mangen kvinde vil sikkert med mig bringe B. B. sin inderlige tak for hans fine, forstående, varmhjærtede skildring af den uskyldige kvindes reneste følelse og dybeste længsel.
