« Tilbage til søgeresultaterne
Crandon Hall
I et af de fineste og smukkeste Kvarterer i Rom, omgivet af Villahaver og ganske nær Dronning Margheritas Palads, rejser der sig en smuk og imponerende Bygning. „Crandon Hall” eller „Istituto Internazionale” er dens Navn. Dens Bestemmelse og Maal er at give unge Piger en saa god og vidtrækkende Opdragelse, som vor moderne Tid fordrer, samt yde et Hjem for et stort Antal af Eleverne.
Den amerikanske Institution „Crandon Hall” blev bygget af Kvinder, opkaldt efter en Kvinde, og dens Grundlægger og Bestyrerinde er Amerikanerinden, Miss Martha Ellen Vickery, der som hun selv udtrykker sig „wasa woman before an American*)”.
*) „Var Kvinde før Menneske”.
Det var ikke under saa lyse og opmuntrende Forhold, at Miss Vickery for 7 Aar siden begyndte sin Virksomhed her i Rom. Den lille beskedne Skole, som da grundedes i Nicolostrædet, mødte stor Modstand og havde alvorlige Vanskeligheder at kæmpe med. Der var Kampe at bestaa mod Fordomme at enhver Art: Italienernes Ligegyldighed for Kvindens Opdragelse, Katholikernes haardnakkede Modstand mod en protestantisk Skole, som vovede at stikke Hovedet op i Rom. og endelig og maaske ikke mindst de indfødtes Modstand mod de fremmede.
- Faa var vel bedre skikket til at møde disse Vanskeligheder end Miss Vickery, og for faa var det vel lykkedes at vinde en saa fuldstændig Sejr. Med den fuldkomne Opdragelse saa vel i boglig som i praktisk Henseende, som ofte findes forenet hos Amerikanerne, forbinder Miss Vickery megen personlig Ynde, og fremfor alt besjæles hun af en varm Kærlighed til og Begejstring for den Sag, som hun vil føre frem. - Det er Kvindens Opdragelse, Miss Vickery vil; her spørges ikke om Religion eller Nationalitet, Crandon Hall optager enhver Elev, som ønsker Uddannelse: saa uselviske har Amerikanerne endog været, at hvor det kneb med Plads, der gik Italienerne fremmest.
Det er ikke om de Kampe, der er kæmpet, ikke om det Omraade, der Fodsbred for Fodsbred er indvundet, at der her skal skrives, det er om „Crandon Hall”, som den nu staar der og bebuder en ny Tid for Italiens Kvinder.
„Crandon Hall” blev bygget specielt for dens nuværende Brug, og alt er indrettet efter moderne hygiejniske Fordringer. Der er højt til Loftet; Klasseværelserne er store, lyse og godt ventilerede, Pultene er efter den nyeste og bedste Konstruktion. Overalt selv i Gangene holdes jævn Temperatur ved Hjælp af Centralvarme. I alle Etager er der Vandforsyning og Badekamre, og om Aftenen oplyses Skolen ved elektrisk Lys. Soveværelserne er store og luftige, og selv i smaa Ting søger Bestyrerinden at gøre Opholdet lyst og hjemligt for Børnene.
Det er et sundt og fornøjeligt Liv, der leves i „Crandon Hall”, hvor Dagen inddeles, saa Arbejde veksler med Adspredelse. De mange Nationaliteter som her mødes, bidrager i høj Grad til at bringe Liv i Samtalerne og udvikle Eleverne.
Der tales 3-4 Sprog indenfor „Crandon Halls” Mure, og Børnene, som under Maaltiderne skiftevis sidder ved det franske, det tyske, det engelske eller det italienske Bord, opnaar en Færdighed i at tale de fremmede Sprog, som mange, der har studeret Sprog i flere Aar maa misunde dem.
Naar saa Børnene spadserer ud to og to, klædt i den nydeligste Skoledragt: Fløjels-Bluse, graa Nederdele med Tilsvarende kort Trøje, med hvide Applicationer, dertil store hvide Filthatte, lærer de ved at udveksle Tanker med en lille Kammerat af en anden Nationalitet eller med deres Lærerinde paa en nem og fornøjelig Maade de fremmede Sprog.
Det er ikke alene Sprogundervisningen, som ledes efter de bedste og mest moderne Principper, ogsaa Undervisningen i de italienske Fag er langt mere praktisk end teoretisk. De italienske Børn forsømmer ikke deres eget Sprog, uagtet de tumler de fremmede med Lethed. I „Crandon Halls” Børneblad „L’Aurora”, som læses og delvis ogsaa skrives af Skolens egne Elever finder vi særdeles velskrevne Smaahistorier ogsaa af Børnene i de lavere Klasser.
God Oplæsning og Versfremsigelse er vel Italienerne medført, og her opnaas der ogsaa et smukt Resultat. Nydeligt er det at høre Børnene fremsige deres smaa Komedier og Vers.
Intet Studium forsømmes i „Crandon Hall”, og selv Matematik, Kemi, Fysik, Agerdyrkningslære, Pædagogik og Samfundslære drives med stort Alvor.
Det maa indrømmes, at de italienske Børn, som i det hele lærer let og hurtigt, ikke har særlig Anlæg for Regning og Matematik. Men Miss Vickery arbejder med dem, giver dem de bedste Lærere og søger at vække deres Ærgerrighed ved at fortælle om de de smaa amerikanske Piger, der „presto, presto” kan dividere og multiplicere store Summer.
I Tegnetimerne, Sytimerne og navnlig i Musiktimerne er Italienerne igen i deres Element.
Musikskolen, som besøges af Elever i alle Aldre, ledes af udmærkede Kræfter. I Spidsen for Skolen staar Italiens første Musiker Sgambati. Af og til gives Koncerter, der har det dobbelte Formaal at vinde Elever, som senere skal optræde, en Vennekreds samt at give Forældrene Lejlighed til at følge deres Børns Fremskridt.
„Crandon Hall”, som indviedes den 20. Dec. 1900, bærer efter sin korte Eksistens alle de løbende Udgifter, hvilket viser, hvilket levedygtigt Foretagende, den er.
Hvert Aar bringer Udvidelser og Forbedringer, og Mis Vickery søger at følge med paa alt nyt, som fremkommer paa Pædagogikkens Omraade.
Endnu har Skolen ikke været i Stand til at uddanne Lærerinder til Statsskolen, men det er Miss Vickerys Haab, at den Tid snart vil komme, da Crandon Hall, foruden at yde et Hjem for de studerende unge Piger i Rom, kan give dem deres fuldstændige Uddannelse som Lærerinder.
Hvor stor en Betydning det vil have, naar Fremtidens Lærere i Italien udgaar fra en Skole, ført efter moderne amerikanske Principper, derom kan der ikke være nogen Tvivl.
„Crandon Halls” Eksistens betyder mere end en Skole for italienske unge Piger, den betyder en Højning af det aandelige Niveau overalt i Italien, for det er gennem Kvindens Opdragelse at dette skal naas.
Rom, den 15. Januar 1903.
