« Tilbage til søgeresultaterne

Crandon Hall

Af: Anna Branth

« Se emneord

I et af de fineste og smukkeste Kvarterer i Rom, omgivet af Villaha­ver og ganske nær Dronning Margheritas Palads, rejser der sig en smuk og imponerende Bygning. „Crandon Hall” eller „Istituto Internazionale” er dens Navn. Dens Bestemmelse og Maal er at give unge Piger en saa god og vidtrækkende Opdragelse, som vor moderne Tid fordrer, samt yde et Hjem for et stort Antal af Eleverne.

Den amerikanske Institution „Cran­don Hall” blev bygget af Kvinder, opkaldt efter en Kvinde, og dens Grund­lægger og Bestyrerinde er Amerikanerinden, Miss Martha Ellen Vickery, der som hun selv udtrykker sig „wasa woman before an American*)”.

*) „Var Kvinde før Menneske”.

Det var ikke under saa lyse og op­muntrende Forhold, at Miss Vickery for 7 Aar siden begyndte sin Virksom­hed her i Rom. Den lille beskedne Skole, som da grundedes i Nicolostrædet, mødte stor Modstand og havde alvorlige Vanskeligheder at kæmpe med. Der var Kampe at bestaa mod Fordomme at enhver Art: Italienernes Ligegyldighed for Kvindens Opdragelse, Katholikernes haardnakkede Modstand mod en protestantisk Skole, som vo­vede at stikke Hovedet op i Rom. og endelig og maaske ikke mindst de indfødtes Modstand mod de fremmede.

- Faa var vel bedre skikket til at møde disse Vanskeligheder end Miss Vickery, og for faa var det vel lykke­des at vinde en saa fuldstændig Sejr. Med den fuldkomne Opdragelse saa vel i boglig som i praktisk Henseende, som ofte findes forenet hos Amerika­nerne, forbinder Miss Vickery megen personlig Ynde, og fremfor alt besjæles hun af en varm Kærlighed til og Begejstring for den Sag, som hun vil føre frem. - Det er Kvindens Opdra­gelse, Miss Vickery vil; her spørges ikke om Religion eller Nationalitet, Crandon Hall optager enhver Elev, som ønsker Uddannelse: saa uselviske har Amerikanerne endog været, at hvor det kneb med Plads, der gik Italienerne fremmest.

Det er ikke om de Kampe, der er kæmpet, ikke om det Omraade, der Fodsbred for Fodsbred er indvundet, at der her skal skrives, det er om „Crandon Hall”, som den nu staar der og bebuder en ny Tid for Itali­ens Kvinder.

„Crandon Hall” blev bygget speci­elt for dens nuværende Brug, og alt er indrettet efter moderne hygiejniske Fordringer. Der er højt til Loftet; Klasseværelserne er store, lyse og godt ventilerede, Pultene er efter den nye­ste og bedste Konstruktion. Overalt selv i Gangene holdes jævn Tempera­tur ved Hjælp af Centralvarme. I alle Etager er der Vandforsyning og Badekamre, og om Aftenen oplyses Skolen ved elektrisk Lys. Soveværel­serne er store og luftige, og selv i smaa Ting søger Bestyrerinden at gøre Opholdet lyst og hjemligt for Børnene.

Det er et sundt og fornøjeligt Liv, der leves i „Crandon Hall”, hvor Da­gen inddeles, saa Arbejde veksler med Adspredelse. De mange Nationaliteter som her mødes, bidrager i høj Grad til at bringe Liv i Samtalerne og ud­vikle Eleverne.

Der tales 3-4 Sprog indenfor „Crandon Halls” Mure, og Børnene, som under Maaltiderne skiftevis sidder ved det franske, det tyske, det engel­ske eller det italienske Bord, opnaar en Færdighed i at tale de fremmede Sprog, som mange, der har studeret Sprog i flere Aar maa misunde dem.

Naar saa Børnene spadserer ud to og to, klædt i den nydeligste Skole­dragt: Fløjels-Bluse, graa Nederdele med Tilsvarende kort Trøje, med hvide Applicationer, dertil store hvide Filthatte, lærer de ved at udveksle Tanker med en lille Kammerat af en anden Nationalitet eller med deres Lærerinde paa en nem og fornøjelig Maade de fremmede Sprog.

Det er ikke alene Sprogundervis­ningen, som ledes efter de bedste og mest moderne Principper, ogsaa Un­dervisningen i de italienske Fag er langt mere praktisk end teoretisk. De italienske Børn forsømmer ikke de­res eget Sprog, uagtet de tum­ler de fremmede med Lethed. I „Crandon Halls” Børneblad „L’Aurora”, som læses og delvis ogsaa skrives af Skolens egne Elever finder vi særdeles velskrevne Smaahistorier ogsaa af Børnene i de lavere Klasser.

God Oplæsning og Versfremsigelse er vel Italienerne medført, og her opnaas der ogsaa et smukt Resultat. Nydeligt er det at høre Børnene frem­sige deres smaa Komedier og Vers.

Intet Studium forsømmes i „Cran­don Hall”, og selv Matematik, Kemi, Fysik, Agerdyrkningslære, Pædagogik og Samfundslære drives med stort Alvor.

Det maa indrømmes, at de italien­ske Børn, som i det hele lærer let og hurtigt, ikke har særlig Anlæg for Regning og Matematik. Men Miss Vickery arbejder med dem, giver dem de bedste Lærere og søger at vække deres Ærgerrighed ved at fortælle om de de smaa amerikanske Piger, der „presto, presto” kan dividere og mul­tiplicere store Summer.

I Tegnetimerne, Sytimerne og navn­lig i Musiktimerne er Italienerne igen i deres Element.

Musikskolen, som besøges af Elever i alle Aldre, ledes af udmærkede Kræf­ter. I Spidsen for Skolen staar Itali­ens første Musiker Sgambati. Af og til gives Koncerter, der har det dob­belte Formaal at vinde Elever, som senere skal optræde, en Vennekreds samt at give Forældrene Lejlighed til at følge deres Børns Fremskridt.

„Crandon Hall”, som indviedes den 20. Dec. 1900, bærer efter sin korte Eksistens alle de løbende Udgifter, hvilket viser, hvilket levedygtigt Fore­tagende, den er.

Hvert Aar bringer Udvidelser og Forbedringer, og Mis Vickery søger at følge med paa alt nyt, som frem­kommer paa Pædagogikkens Omraade.

Endnu har Skolen ikke været i Stand til at uddanne Lærerinder til Statssko­len, men det er Miss Vickerys Haab, at den Tid snart vil komme, da Cran­don Hall, foruden at yde et Hjem for de studerende unge Piger i Rom, kan give dem deres fuldstændige Uddan­nelse som Lærerinder.

Hvor stor en Betydning det vil have, naar Fremtidens Lærere i Ita­lien udgaar fra en Skole, ført efter moderne amerikanske Principper, derom kan der ikke være nogen Tvivl.

„Crandon Halls” Eksistens betyder mere end en Skole for italienske unge Piger, den betyder en Højning af det aandelige Niveau overalt i Italien, for det er gennem Kvindens Opdragelse at dette skal naas.

Rom, den 15. Januar 1903.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner