« Tilbage til søgeresultaterne
Ind- og Udland
Vor første kvindelige Sygehuslæge. Frk. Maria Anckersen er udnævnt til Sygehuslæge ved en Filial af Aalborg Sygehus, saa at en Dame altsaa nu er den øverste her og saaledes kommer til at føre „Tilsyn med Mænd” (mærkelig nok er saa vel Funktionærer som Patienter paa Filialen Mænd), netop hvad man for ikke længe siden i et herværende Blad ansaa for aldeles ugørligt.
- Ved Dsk. Kvds. Klubmøde den 2. ds. holdt Eline Begtrup et aandfuldt Foredrag om Højskolen, hvorefter fulgte en Forhandling om Højskolens Forhold til Naturvidenskaben, Kvindesagen og i det hele Tidens nye Tanker. I denne deltog Frk. Frederiksen, Provstinde Johnsen, Hr. Høgsbro, Frk, Bruun og Fru Bagger Weis.
- Af „Meddelelser fra den udvidede Højskole i Askov” ses det, at Skolen i Vinteren 1901-1902 har haft 67 kvindelige Lærlinge mod 94 mandlige. Af de første var 2 der paa tredje Aar, 13 paa andet, 52 paa første; 35 af Eleverne har først været paa almindelig Højskole, deraf 8 paa Askov; 2 var cand. phil., 2 Præliminarister; 29 var Døtre af Gaardmænd, 4 af Husmænd, 3 af Haandværkere og 31 af Embedsmænd, Lærere, Købmænd o.1.
Af Renterne af Morten Jørgensens Legat (2,000 Kr.) gives der en Lærling paa den almindelige Pigeskole om Sommeren fuld Friplads.
I Maj 1901 gav nu afdøde Viggo Ulrik Skolen 100 Kr. til et Legat for Hønseavl. Ved Gaver af Viggo Ulriks Venner er Legatet bragt op til over 1000 Kr., hvis Renter skal uddeles af Skolens Bestyrelse - første Gang i Efteraaret 1903 - som Præmier for Hønsehold, som ikke blot omfatter udmærkede Brugsdyr, men ogsaa kan godtgøre at svare sig godt.
- Der er oprettet et Filial af Skodsborg Sanatorium her i Byen (St. Kongensgade 36-38), hvor baade sunde og syge kan faa alle Slags Bade, elektriske Lysbade, skotsk Douche og andre Styrtebade, Svedebade, Fyrrenaalsbade, Massage o. s. v., Indretningen er smuk og i alle Retninger svarende. til de bedste lignende Anstalter i Udlandet.
- En norsk Kvindesagsven, Pastor P. O. Monrad opholder sig f. T. her i Byen efter i Stockholm at have holdt en Række Foredrag om Kvindebevægelsen, som er bleven fulgt af Pressen, med stor Opmærksomhed. Efter Forlydende vil Pastoren tale i Provinsen hos os.
- Paa Forestilling af Norsk Kvindesagsforening ansattes for 2 ½ Aar siden i Kristiania 2 kvindelige Sluttere. - Paa sidste Foreningsmøde vedtoges at andrage Kommunestyrelsen om at ansætte kvindeligt Politi paa alle saadanne Steder, hvor det gælder Opsigt med unge Kvinder og med Børn, eksempelvis tvivlsomme Kaféer, Logishuse, Legepladser, Portrum og lign.
- I Haag har det liberale demokratiske Parti indbragt et Lovforslag om Forandringer i Grundlovsbestemmelser, Deri foreslaas bl. a.: Stemmeret for Kvinder, grænsen sat til 21 Aar.
- Paa et Kvindesagsmøde i Paris opstod nylig en meget levende Debat, fremkaldt ved Forholdene i det sachsiske Kongehus. Skal der siges, hvad den yderligere gik ud paa, maa den betegnes som et Udtryk for en dyb Harme over de nuværende lovbeskyttede ægteskabelige Forhold med deres manglende lige Retsstilling for Faderen og Moderen lige over for Børnene; det forlangtes, sagde man, at Moderen i Ægteskabet skulde ofre alt for disse, og saa tilhørte de dog retsligt kun Faderen - Faderen, der forsømte og fornægtede de Børn, han indenfor Ægteskabet satte i Verden, mens han indenfor Ægteskabet havde Eneraadighed over Børn, der paa Grund af de fortvivlede Ægteskabsfovhold tilmed ikke altid var hans.
Den overalt etablerede Dobbeltmoral, en for Mænd dg en for Kvinder, var for en stor Del Skyld i den slette Sædelighedstilstand. Lad Mændene blive deres Hustruers Elskere og rette Ægtemænd, saa falder vel Hustruen ikke saa let paa at svigte Mænd og Børn - det sidste, der dog aldrig af hende selv kan undlade at føles som en stor Ulykke.
Naar en af Damerne holdt meget strængt paa, at en Kvinde ved at gifte sig dog vidste hvad hun gik ind til, og at hun maatte tage det ene med det andet, saa blev der fra anden Side, stærkt fremhævet, at Ulykken jo netop var, at den unge Pige ved Ægteskabets Indgaaelse slet ikke vidste, hvad hun indlod sig paa, bl. a. af den Grund, at det i Frankrig i alt Fald, hidtil havde været Forældrene, der bragte Forbindelsen i Stand. Nej, Lejlighed til frit Valg i Forbindelse med lige Retsstilling baade indbyrdes og overfor Børnene, det var, hvad der udadtil maatte kræves. Tvangen og Uretfærdigheden var Hovedaarsagen til de løse Sæder for Kvindens Vedkommende.
En Herre vilde mene, at i Ægteskabet var det i 90 af 100 Tilfælde Kvinden, der havde Fordelene. Svaret var, at man ikke satte Pris paa Fordele, der skulde erhverves ved List. H. Th.
- I Rusland har de kvindelige Indehavere af en Del Handelsforretninger hos Ministeriet anholdt om Tilladelse til at være til Stede paa Fondsbørsen, thi kun ved personligt Fremmøde vil de være i Stand til at følge Pengemarkadets Svingninger.