« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfund

« Se emneord

 


Dansk Kvindesamfund

afholdt den 11. Marts et stort offent­ligt Møde i „City”s Lokaler, i Anled­ning af det Tilbageskridt i gifte Kvinders Retsstilling, som vil finde Sted, dersom det truende mini­sterielle Forslag gaar igennem; som man ved, tilsigter dette at ændre Ordet „Forældre” til „Fader” i den Lov­paragraf som omhandler „rette ved­kommendes” Indskriden mod umyndige Børns Indgaaelse af Ægteskab.

Mødet var stærkt besøgt; man saa usædvanlig mange Mænd i Forsamlin­gen, deriblandt ikke faa Folketings­medlemmer.

Fru Palline Bagger-Weis talte om gifte Kvinders Retsstilling og gennemgik forskellige Paragrafer i Loven af 1899, der af Mænd alminde­ligvis regnes som et stort Fremskridt; det paavistes imidlertid klart, at man endnu stedse tog med den ene Haand, hvad der var givet med den anden, og at gifte Kvinders Myndighed lige­overfor deres Børn i Praksis var lig Nul. Vi maatte have Ægteskabslove, som vi kunde være bekendt at leve under. (Stærk Tilslutning fra Forsam­lingens Side).

Flere Talere støttede Fruens Frem­stilling, deriblandt Folketingsmand Anton Jensen og Højesteretssagfører Høgsbro, hvilken sidste desuden fremhævede og ved Citater godtgjorde, at selve de gamle Love i Virkelighe­den tilsigtede at give Moderen nogen større Ret indenfor Ægteskabet, end man i Praksis vilde underskrive; naar Resultatet gennemgaaende var hende saa ugunstigt, saa laa det for en Del deri, at Lovfortolkerne nu en Gang var komne i den sørgelige Vane at gaa ud fra, at Manden overalt burde og skulde have Overtaget. Bevidst­heden herom kunde da ofte under kritiske Forhold - som, hvor Manden ønskede Skilsmisse for at kunne ægte en anden - drive Hustruen til at samtykke i alle hans Fordringer, om hun blot derved kunde købe sig nogen Moderret overfor sine Børn.

Men at denne Ret ikke burde købes, men ejes, derom var alle enige.

Ogsaa Provstinde Johnsen havde Ordet til et længere Foredrag, hvor hun navnlig angreb Mændenes hidti­dige Kvindeideal; dette tilfredsstillede ikke den udviklede Kvinde; man blev derfor nødt til at forme sig et andet, hvor Kvindens almene Menneskeværd kunde komme til sin Ret.

Enstemmig vedtog den store For­samling en Resolution gaaende ud paa, at afgive en kraftig Protest mod Para­graf 3, og i det Hele at fordre Moderens Retsstilling indenfor Ægteskabet ændret, saa at den ikke er ringere end faderens.